Den rekordvåde vinter med stor udvaskning af næringsstoffer, usædvanligt høje vandtemperaturer og fravær af perioder med kraftig vind har allerede nu ført til store områder med lavt indhold af ilt i de indre danske farvande.
De aktuelle iltforhold lægger således op til mere udbredte og kraftigere iltsvind i den kommende sommer og efterår end set i de sidste fire år.
Sammenholdt med Danmarks Meteorologiske Instituts prognose for en usædvanligt varm sommer kan situationen udvikle sig som det ekstreme iltsvind i 2002. Kun perioder med kraftig vestenvind kan modvirke udviklingen af iltsvindet.
Det fremgår af prognosen i en oversigt om iltforholdene i de indre farvande i maj 2007 udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Oversigten er netop offentliggjort.
Der er i maj observeret usædvanligt lave iltkoncentrationer for årstiden i bundvandet i de åbne, indre farvande med de laveste iltkoncentrationer omkring grænsen for iltsvind på 4 mg/l i Øresund og dele af Bælthavet. Iltkoncentrationerne lå i slutningen af maj på niveauer, der først skulle forekomme 1-3 måneder senere.
Iltforholdene i Kattegat lå i slutningen af måneden ca. 1 mg/l lavere end normalt, og i begrænsede vandmasser i Øresund og Bælthavet var iltindholdet 2,5-3 mg/l lavere end normalt.
Årsagerne er først og fremmest en stor udvaskning af kvælstof fra jorden i vinteren 2006/07 på grund af den rekordstore nedbør i december til februar. Udvaskningen medførte meget høje kvælstofkoncentrationer i de indre farvande i januar-februar og meget store algeopblomstringer i marts.
Algeopblomstringerne medførte efterfølgende et stort iltforÂbrug i bundvandet. Selvom vandmiljøplanerne virker og har reduceret den samlede kvælstofudledning fra Danmark med ca. 43 procent, kan det ikke forhindre, at der i ekstremt vÃ¥de vintre udvaskes sÃ¥ meget kvælstof, at det skaber problemer i havmiljøet.
Det store iltforbrug blev forstærket af de helt usædvanligt høje vandtemperaturer for årstiden, der medførte en lavere baggrundskoncentration af ilt i vinter. Samtidigt blev bakterieomsætningen af algerne, det vil sige forrådnelsen, stimuleret af den højere temperatur med et større iltforbrug over kortere tid til følge.
Vindstyrkerne har siden februar været gennemsnitlige uden markante perioder med kraftig vind til fornyelse af iltindholdet i bundvandet i de indre farvande. Dog er iltkoncentrationen i bundvandet i Kattegat steget lidt gennem maj.
”Det tyder pÃ¥, at der har været en mindre indstrømning af mere iltholdigt vand til Kattegat. Man kan hÃ¥be pÃ¥, at kraftig vestenvind indenfor de kommende mÃ¥neder kan give flere indstrømninger, sÃ¥ situationen kan forbedres,” siger Gunni Ærtebjerg, seniorrÃ¥dgiver ved DMU´s Afdeling for Marin Økologi.
Oversigten over iltforholdene er udarbejdet på basis af et begrænset datamateriale. Data for det åbne Kattegat stammer først og fremmest fra SMHI i Sverige og i mindre grad fra DMU. Data fra Øresund stammer fra SMHI og Miljøcenter Roskilde, hvor sidstnævnte også står for data fra Gniben. Data fra Bælthavet stammer først og fremmest fra Miljøcenter Odense og i mindre grad fra Miljøcenter Ribe.
http://www.dmu.dk/Udgivelser/DMUNyt/2007/8/iltforhold.htm
hvor man også kan hente en oversigt over iltforholdene.
Kilde: DMU
sof
05/05 2023