Tak til
 






  
05/05 2023

Mit indre GPS

Inge-Lise Thomassen forlod reklame-branchen, gik på Århus Kunstakademi i fire år og har ladet sig inspirere af bl.a. et vejkort i papir ved udstillingen i Norddjurs Rådhus i juni


Foto: Norddjurs Kommune
Inge-Lise Thomassen har arbejdet i reklamebranchen, men aldrig som designer. For 12 år siden fik hun interesse for at male, og i dag har hun atelier i den gamle Chokoladefabrik i Højbjerg sammen med syv andre kunstnere. I juni udstiller Inge-Lise Thomassen på Norddjurs Rådhus i Grenaa for Kunstforeningen i Norddjurs Kommune.

Hun udtrykker sig mest i lyse farver, men af og til kommer der et strejf af sort ind over nogle af billederne. Det vil de besøgende også opdage. Ét billede er hun særligt glad for i denne udstilling. Inge-Lise Thomassen kalder billedet for ”Mit indre GPS”.

Et billede af syv

- Inspirationen er fra at se på vejnettet set fra oven. GPS-kortet er udgangspunktet, men så begynder jeg at bearbejde vejkortet, og giver det detaljer og udtryk. Jeg har lavet en serie på syv billeder, men der er kun ét med på udstillingen i Grenaa, siger Inge-Lise Thomassen.

Jobbet i reklamebranchen er fortid. Hun fik mulighed for at gå på Århus Kunstakademi i fire år. De første ni måneder foregik uden farve på lærred.
- Nogle ville måske tro, at det er kedeligt, men det var faktisk berigende at kunne fordybe sig i de grundlæggende former, fortæller Inge-Lise Thomassen.

Papir a la Nappa

I dag maler hun på lærred og på papir. Hun var faktisk den eneste på sit hold, der fandt papir interessant.

- Det er en speciel, kraftig papirtype, der nærmest virker som nappa. Det giver rigtigt mange muligheder, specielt når jeg arbejder med spatel efter at have lagt farver på. Det værste er, at papiret er længe om at tørre, smiler junis udstiller, der også er at finde på www.ingelisethomassen.dk.

Udstillingen er åben fra mandag 4. juni og frem til 29.juni.

Kilde: Norddjurs Kommune

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam