Roendeportalen.dk

Ingen var uberørt, da Henriette Muus ved ferniseringen i lørdags havde indtaget podiet i Dronningens Ferieby og fortalt om sit liv, sine tab, sine oplevelser, sit møde med forskellige mennesker og de hændelser, der havde udkrystalliseret sig i digte – digte som hun læste op.

Nyheder

En ganske særlig oplevelse

Hendes erfaringer som besøgsven for Røde Kors udmøntede sig i digtet ”Ensomhed”:

Hånden hviler på armlænet

den er gammel og grå

urets tikken fylder rummet

selv om tiden er gået i stå

Familien har så travlt

der er så meget de skal nå

tid til et besøg – det er så svært

det kan du vel godt forstå

Men de har bragt dig en gave

som med garanti vil bestå

det er ensomheden såmænd

ja, det var den eneste de kunne få.

Hendes svigt som nabo et sted i Europa blev til digtet ”Tilskueren”:

Jeg så jo godt de talte to vidt forskellige sprog

det var for sent før, jeg havde overvejet blot at forstå.

Jeg så hendes drøm, så blomsterduftende, så tryg

jeg så hvordan han knuste den, som man smadrer en myg.

Jeg har hørt hans råb, hørt hans slag, hørt hendes hjerteskærende jammer

jeg har siddet passivt og fulgt med herinde fra nabohusets kammer.

Jeg har set mærkerne på hendes krop, set randene under hendes øjne

set hvordan hun forskansede sig bag tusinder af løgne.

Jeg har set hende arme, set de utallige stik

set håbløsheden i hendes øjne, set tomheden i hendes blik.

Jeg har truffet hende på gaden og vendt blikket den anden vej

jeg havde ikke formatet til at se bønnen i hendes øjne

jeg var for ussel – jeg var for fej.

Jeg har lagt tre hvide konvaller der, hvor hun omsider fik fred

i mit indre beder jeg en stille bøn om, at hun tilgiver mig min utilstrækkelighed.

Til hvert digt har Henriette Muus malet en akvarel – både digte og akvareller kan nu ses og købes i Dronningens Ferieby i åbningstiden.

Sundhedssnak med visioner

Som næste punkt på programmet i Dronningens Ferieby i lørdags gav formanden for sundhedsudvalget i Norddjurs Kommune, Jens Peter Jellesen en sundhedssnak med visioner. Hans visioner gik på, at det en dag kunne lykkes ham at forhindre, at vi blev syge og skulle indlægges (for det er nemlig dyrt, og det er kommunen, der bliver bonet for hver dag, vi ligger på et af regionens sygehuse).

Det er noget af en opgave Jellesen har fået, for statistikken viser, at vi i Norddjurs Kommune gennemgående spiser for usundt og ryger for meget – vi drikker også for meget, men til gengæld får vi for lidt motion - - - og så er vi vist heller ikke for kloge. Så der er noget at rette op på. Jellesen har da også allerede taget fat, og fået igangsat et sundhedschek for alle kommunens medarbejdere. Derudover arbejdes der med flere planer bl.a. om tilbud om hjælp til rygestop og om hjælp til overvægtige børn.

Jellesen lod også forlyde, at hvis der var nogen, der havde en god og original sundhedsfremmende ide, så havde han mulighed for at se positivt på en evt. ansøgning om støtte til projektet.

Statistikker kan bruges til mange ting, sagde Jellesen, der havde medbragt en statistik, der afslørede, at en kommune med 50.000 indbyggere cirka har:

2.000 borgere med hjertesygdomme,
2.000 med lungesygdommen KOL,
3.000 med type 2-diabetes,
2.300 med kræft,
2.000 med depression,
2.000 med angst,
8.000 med muskel/skeletsygdomme (bl.a. gigt.)
3.000 med knogleskørhed,
10.000 med overfølsomhedssygdomme,
20.000 der er for tykke,
10.500 rygere,
4.700 der drikker for meget samt
17.000 voksne, der ikke får motion

… og så kunne vi alle sammen godt se, at selv om vi ganske vist kun er 40.000 indbyggere i Norddjurs, så er det ikke er nogen nem opgave at være formand for sundhedsudvalget. Jellesen fortalte os i øvrigt også, at byrådet allerede havde indsendt en protestskrivelse mod nedskæringerne af akutberedskabet på Djursland.

Sundhedsarbejdet efter reduceringen af Grenaa Sygehus

Som dagens sidste indslag kom praktiserende læge Peter Olesgaard på banen. Olesgaard savner Grenaa Sygehus – han savner det tætte samarbejde, der havde været mellem sygehusets læger og de praktiserende læger – noget, der ikke kan skabes, når der er 60 km imellem de to parter. Olesgaard forklarede også, så vi alle kunne forstå det, hvorfor de små sygehuse ikke mere kan opretholdes. For ikke så mange år siden var der på Grenaa sygehus en kirurgisk overlæge, en medicinsk overlæge, en røntgenlæge og en narkoselæge, sagde Olesgaard – i dag skal der på et helst sygehus være en speciallæge i urinvejskirurgi, en i mavetarmsygdomme, en i håndkirurgi - - ja i alt er der 37 specialer, der skal dækkes - og for at dække en vagtplan, så skal der være 5 stk. af hver!!!! og ja, så skal der endog meget store sygehuse til for at holde dem beskæftiget.

Da alt det var sagt, så pegede Olesgaard også på, at Grenaa Sygehus, som nu er blevet til Regionssygehus Grenaa, har været i stand til at holde fast i aktiviteterne og at der dér på stedet udføres langt flere opgaver, end man havde beregnet fra starten. Rigtig mange forundersøgelser kan foretages på Grenaa sygehus af de læger fra Randers, der senere kommer til at forestå den egentlige behandling.

Peter Olesgaard har også en vision – en drøm om et sundhedscenter – bemandet med byens praktiserende læger, med fysioterapeuter, tandlæger, kiropraktorer – ja alle slags behandlere, der kunne tale sammen, konsultere hinanden og i fællesskab udføre mirakler. Der skulle også være laboratorium, røntgen og scannere, motionsrum, patientskole og selvfølgelig sengepladser til evt. indlæggelser. Og vi, der hørte om visionen, vi tænkte, jamen vi har jo rammerne oppe på bakken, og meget af det er lige blevet fornyet for millioner og står nu lækkert og indbydende – visionen må da kunne realiseres?

Peter Olesgaard sluttede af med at sige, at byens læger sammen havde protesteret mod nedskæringerne i akutberedskabet. Han udtrykte skepsis over udsigten til at miste den lægebemandede ambulance, for selv om han nærede stor respekt for sygeplejerskernes kunnen, var der dog visse beslutninger, som kun en læge kunne træffe. Lægerne kunne heller ikke acceptere en skadestue, der kun var åben mellem 08.00 og 16.00 på fem af ugens dage. Han pegede på, at der er stor forskel på den dækning, der tilbydes borgerne i Århus, der har et sygehus lige om hjørnet - og på de muligheder, vi får tilbudt på Djursland, hvor vi dog har 60 km til sygehusene – og vi betaler jo det samme i skat, sluttede Olesgaard.

Det blev endnu engang nogle overordentlig indholdsrige timer arrangeret af Dronningens Feriebys Venner.

Kilde: Jørgen Lund

sof