Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

FDB Analyse: Danskerne stoler mest på danske mærker

FDB Analyse har spurgt til kendskab og troværdighed til de mest almindelige mærker. Og det ser godt ud, især for de danske mærker: 94 % kender det røde Ø, 90 % kender det danske Svanemærke.

Undersøgelsen viser også, at fairtrade mærket Max Havelaar har sat sig fast i befolkningens bevidsthed. Det ligger med en kendskabsgrad på 79 % væsentlig højere end det andet fairtrade mærke Rainforest Alliance, som kun 10 % af befolkningen kender.

Og vi har stor tiltro til mærkerne - især de danske: 79 % stoler på det røde Ø, og 77 % har tiltro til Svanemærket. Langt færre, nemlig henholdsvis 49 og 52 %, stoler på de tilsvarende EU-mærker, EU's økologimærke og EU-blomsten.

"De danske mærker giver os tryghed midt i de mange forskellige uigennemsigtige budskaber, som jo af og til er ledsaget af fødevareskandaler," siger Marie Scott Poulsen, analyse- og pressechef i FDB.

Kendskabet til regeringens nye satsning 'Spis mærket' er derimod begrænset: halvdelen af forbrugerne har hverken set eller hørt om mærket. Og hele 66 % mener ikke, 'Spis mærket' får nogen betydning for deres sundhed, de ved nemlig godt, hvad der er sundt og usundt i forvejen.

"Den store forskel på 'Spis mærket' og fx det røde Ø er, at Ø-mærket er et positivt tilvalg. Når man vælger en Ø-mærket vare, er det fordi, man ved, den er i orden - i dette tilfælde altså økologisk. Man slipper for at overveje, om en angivelse som fx 'Spis mindre' betyder, at man skal lade varen ligge," fortsætter Marie Scott Poulsen.

FDB har sammen med en stort set enig detailbranche anbefalet en mærkningsordning, som den vi kender fra den svenske 'Nøglehulsmærkning'.

2800 personer deltog i undersøgelsen.

Kilde: Mette Steenberg - FDB

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam