Bilejerne er mest tilfredse med Toyota. Det er konklusionen i FDMs AutoIndex 2007, hvor sidste års andenplads er skiftet ud med en førsteplads.
Toyota-ejerne er i særlig grad tilfredse med forhandlerne generelt og den service som de modtager i forbindelse med deres besøg på værkstedet. Toyota topper undersøgelsen med 856 indekspoint efterfulgt af Saab og BMW. Gennemsnittet er på 769, og i bunden af undersøgelsen ligger Kia med 669 point.
Det er femte år i træk, at FDM gennemfører AutoIndex-undersøgelsen, og resultatet bygger på bilejeres tilbagemelding om deres tilfredshed med 23 forskellige bilmærker. Undersøgelsen består af følgende elementer; tilfredshed med bilen, tilfredshed med forhandleren, behandling på værkstedet og loyalitet til bilmærket. AutoIndex-undersøgelsen er gennemført i perioden januar-februar 2007, og 23.000 danskere har deltaget i undersøgelsen. En tilsvarende undersøgelse er foretaget i Sverige, Norge og Finland, og over 45.000 bilejere har deltaget i undersøgelserne.
Læs mere om undersøgelsen på www.fdm.dk eller på www.toyota.dk
Kilde: Grenaa Bladet
sof