Der har i den senere tid været indbrud i flere biler på Mols, og det får nu politiet til at advare bilejere.
– Man bør huske pÃ¥, at der ikke skal ligge værdier synligt fremme i bilen, nÃ¥r man forlader den. Det er en for stor fristelse for mange svage sjæle, siger vicepolitikommissær ved Østjyllands Politi i Grenaa, Knud Saaby.
Senest er der begået indbrud i en Citroën, der stod på parkeringspladsen ved Tinghulen i Mols Bjerge. Tyven knuste en rude og tog en pung fra bilen.
På rastepladsen på Fuglsøvej ved Fuglsø Strand er der også knust en rude i en parkeret bil, som herefter er blevet grundigt gennemrodet, men tyven fandt tilsyneladende intet af interesse.
Kilde: Grenaa Bladet
sof