Skolebestyrelsen ved Søndre Skole i Grenaa har afholdt informationsmøde for forældre og medarbejdere vedrørende Norddjurs Kommunes »skolekvalitets-debat«. På mødet deltog op imod 200 aktive, interesserede og engagerede mennesker.
Formand for skolebestyrelsen, Thomas Friis Poulsen, tog imod med en lille velkomsttale, hvori han blandt andet redegjorde for årsagen til mødet. Han forklarede, at mødet var kommet i stand efter de udtalelser, som man havde kunnet se og høre i forskellige lokale og regionale medier de sidste 14 dage. I disse udtagelser har man kunnet få det indtryk, at Søndre Skole var en skole, der skulle lukkes. Thomas Friis Poulsen gjorde opmærksom på, at der endnu ikke er truffet nogen endelige beslutninger i den retning, og at skolebestyrelsen er af den opfattelse, at der endnu er tid til at forklare, hvorfor netop Søndre Skole ikke skal lukkes. Endelig signalerede Thomas Friis Poulsen en vis utilfredshed med det høringsmateriale, som ligger til grund for næste etape i skolekvalitetsdebatten. Han kaldte materialet for en økonomirapport, som ikke er tilstrækkeligt forankret i en debat om kvalitet.
Efter disse indledende ord overtog skoleleder på Søndre Skole Carsten Aude ordet. Han startede med at sige pænt goddag til alle fremmødte, hvoraf en del mødte Carsten Aude for første gang, da han kun har siddet som skoleleder på Søndre Skole siden den 1. april 2007. Her afløste han Karen Berdiin, der har valgt at gå på pension. Carsten Aude kommer i øvrigt fra et job som skolekonsulent i Norddjurs Kommune. Han skød herefter sin del af præsentationen i gang med ordene »Det her sted - er et rigtig godt sted at være - og hvordan bevarer vi dette sted?«.
Han præsenterede herefter 3 af de 9 scenarier, der er at finde i høringsmaterialet. Han forklarede først om »Scenario 4: Søndre Skole som ren overbygningsskole - de øvrige skoler er fødeskoler«.
I dette scenario vil alle skoler i den gamle Grenaa Kommune miste 7.-9. klasse for at samle disse klasser på Søndre Skole. Et scenario, der blev betragtet med en vis skepsis på baggrund af de erfaringer, der både er at hente i Norge og Sverige. Scenariet vil få fatale følger for både nærmeste daginstitutioner, ungdomsskole og specialklasserække. For ikke at sige at man næppe har indtænkt juniorklubben i denne struktur, vurderede skolelederen.
Carsten Aude mente derimod, at »Scenario 5: Mølleskolen og Toubroskolen som fødeskoler - de øvrige overbygningsskoler« vil være en sandsynlig model, som også Søndre Skole kunne bruge. Et scenarie, der kunne imødekomme et kvalitativt skoletilbud set i sin sammenhæng. I øvrigt hænger scenariet ganske godt sammen med skolens tidligere udmelding i forbindelse med debatsvaret fra skolen.
Ros til Søndre
Herefter fortalte Carsten Aude om første del af høringsmaterialet, hvori Søndre Skole faktisk modtager en del ros. Søndre Skole giver rigtig mange undervisningstimer til eleverne, også i forhold til de øvrige skoler i Norddjurs Kommune. Søndre har også en høj SFO-dækning, er bedst til at løse 2. sprogsopgaven i hele Norddjurs Kommune og er god til enkeltintegration samt inkludering af specialklasseelever.
Nu var det tid til en behandling af de elevtalsprognoser, der er medtaget i høringsmaterialet.
Her ser det ganske rigtigt lidt skidt ud for Søndre Skole, men Carsten Aude fremviste også, hvor lidt der skal til for at ændre på dette billede. Søndre Skole har faktisk gode muligheder for at udvide sine aktiviteter, idet kun ca. 48% af de elever, der bor i nærområdet i dag, går på Søndre Skole. Herefter overtog Thomas Friis Poulsen igen ordret og fortalte, at ud fra høringsmaterialets tal har Søndre Skoles nærområde det næsthøjeste antal børn i alderen 0-17 år frem til år 2016. Og Søndre Skole vil opleve det næstmindste fald i antallet af børn. Så der er faktisk en del børn at tage af.
Aftenen næstsidste punkt var en opfordring til at hjælpe skolebestyrelsen med det arbejde, der skal laves for at give eleverne på Søndre Skole det bedste scenario, som efter skolebestyrelsens menig er scenario 5. En del forældre valgte at deltage i det arbejde, og skolen har nu nedsat forskellige arbejdsgrupper, der skal arbejde målrettet med forskellige områder. Endelig har man nedsat en styregruppe til at samle trådene. Søndre Skoles bestyrelse vil være sikker på at blive hørt, før det er for sent! Mødet blev afsluttet med frugt til alle deltagere. Søndre Skole vil i fremtiden så vidt muligt servere sunde ting i stedet for usunde i forbindelse med arrangementer.
Et hak i tuden til forvaltningen
Efter mødet sagde Thomas Friis Poulsen blandt andet »at det ville have været dejligt, hvis man i høringsmaterialet havde taget udgangspunkt i de høringssvar, som i første omgang var sendt ind«. og tilføjede:
– At forvaltningen burde have gjort sig den ulejlighed at beskrive de forskellige scenarier ud fra en kvalitativ synsvinkel pÃ¥ lige fod med den økonomiske. Vi er blevet bedt om, at deltage i en debat om kvalitet, i første omgang om struktur, sÃ¥ vi mÃ¥ ogsÃ¥ kunne forlange, at udgangspunktet for diskussionen er kvalitet og ikke økonomi. Der er i materialet f.eks. ingen beregninger pÃ¥ f.eks. klassestørrelser - kun antal klasser. Betyder det, at der nu skal være 28 elever i hver klasse? sgade Thomas Friis Poulsen.
I et skolelederperspektiv udtaler Carsten Aude, at det er ærgerligt, at der i høringsmaterialet ikke konkluderes på de høje økonomiske scores Søndre Skole indkasserer i høringsmaterialets første 4 afsnit.
– Og der savnes i høringsmaterialet i det hele taget et opgør med, hvordan man i fremtiden kunne tænkes skoledistrikter i høringsoplægget, siger Carsten Aude.
Thomas Friis Poulsen supplerer:
– Det bliver her spændende hvordan politikere og forvaltning vil bidrage til at løfte kvalitetsdebatten pÃ¥ de punkter, siger han.
Som det fremgik af sidste uges udgave af Grenaa Bladet har den socialdemokratiske gruppe i Norddjurs Kommune meddelt, at de under ingen omstændigheder vil stemme for en lukning af Søndre Skole. SF har også her i høringsfasen meldt ud vedrørende en ny skolestruktur. Her går man et skridt videre ved ikke at ville lukke skoler overhovedet.
Kilde: Grenaa Bladet
sof