Regionshospitalet Randers har nu fået papir på, at hospitalet er spædbarnsvenligt. Det skete fredag 15. juni, hvor koordinator for Videnscenter For Amning, Tine Jerris, overrakte hospitalet et diplom som bevis spædbarnsvenligheden.
– Det er ikke noget nyt, at vi er spædbarnsvenlige, men nu har vi papir pÃ¥ det, siger chefjordemoder Sidsel Birgitte Arnfred, der kalder godkendelsen meget tilfredsstillende fordi, den baserer sig pÃ¥ en udefrakommende vurdering.
Godkendelsen som spædbarnsvenligt hospital betyder bl.a., at forældrene får en ensrettet information og vejledning omkring amning gennem graviditet, fødsel og barselsperioden uanset i hvilken af afdelingerne, de befinder sig.
Derudover er de sikre på, at afdelingerne baserer deres vejledning på den nyeste forskning og viden på området. Endelig arbejder afdelingerne tæt sammen for at styrke den enkelte kvindes muligheder for, at det lykkes hende at amme sit barn. Det sker via en fælles ammepolitik.
Regionshospitalet Randers blev akkrediteret i begyndelsen af maj, hvor hospitalet havde besøg at et par »censorer« fra videnscenteret, som vurderede arbejdet på de involverede afdelinger og på baggrund heraf nu har vendt tommelfingeren opad.
Forud for akkrediteringen og godkendelsen ligger flere års hårdt arbejde og målrettet indsats fra personalet i jordemoderkonsultationen, ammeambulatoriet, fødeafdelingen, barselsafdelingen, børneafdelingen og hotellet, der bl.a. har skullet ensrette alle de informationer, som de gravide, fødende og barslende kvinder får, når de er på hospitalet.
Kilde: Grenaa Bladet
sof