Skattecenter Grenaa har gennemført en kontrolaktion på Djursland, hvor man uanmeldt besøgte et antal pizzeriaer og restauranter.
Kontrolaktionen er gennemført i forbindelse med regeringens Fair Play-kampagne med fortsat og skærpet indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse og med fokus på holdningen til sort og illegalt arbejde, socialt bedrageri og virksomhedssnyd.
Formålet med aktionen har været at kontrollere, om de pågældende virksomheder er korrekt registreret eller benytter sort eller illegal arbejdskraft. Samtidig er det blevet kontrolleret om virksomhedernes personale uretmæssigt får udbetalt dagpenge eller sociale ydelser.
I forbindelse med kontrollerne er virksomhedernes registrering af indtægter ligeledes kontrolleret, herunder:
– om virksomhederne anvender kasseapparat.
– om virksomhederne foretager daglige kasseopgørelser/-afstemning.
– om virksomhederne dagligt fører kasseregnskab.
Det endelige resultat af aktionen kan først gøres op, når forskellige forhold er nærmere undersøgt, men en foreløbig opgørelse over indsatsen viser:
– at 3 »ansatte« samtidig fÃ¥r udbetalt dagpenge/sociale ydelser.
– at flere medarbejdere oplyste, at de lige var startet i jobbet pÃ¥ prøve, og derfor ikke vidste hvor meget de vil fÃ¥ i løn.
– at 3 virksomheder havde fejl/mangler ved opgørelse af den daglige kasseopgørelse/-afstemning.
– at 2 virksomheder ikke førte kasseregnskab.
– at 2 virksomheder ikke kunne udstede kassebon til kunderne.
På baggrund af aktionen må det konkluderes, at der fortsat er et stort behov for kontrol i de udvalgte brancher, siger afdelingsleder i Skattecenter Grenaa, Per Jørgensen.
Kontrolaktionerne koordineres med andre myndigheder, idet det er kendetegnende for virksomheder, som overtræder reglerne inden for én lovgivning, også overtræder andre myndigheders regler.
Kilde: Grenaa Bladet
sof