Grenaa Tekniske Skole holdt fredag den 15. juni afslutningsreception for 17 nyudlærte web-integratorer. I løbet af uddannelsen har de 17 studerende arbejdet intenst med at udvikle professionelle Internet-løsninger med vægt på det programtekniske og æstetiske.
 Legatudvalget under Grenaa Haandværker- og Industriforening har fået designet nye legat-telegrammer, og de kom i brug for første gang i forbindelse med en afslutnings-reception for 17 nyudlærte web-integratorer på Grenaa Tekniske Skole i fredags.
|
I store perioder af uddannelsestiden er der blevet arbejdet tæt sammen med erhvervslivet her på Djursland. Denne tætte kontakt med erhvervslivet kendetegner alle erhvervsuddannelser og giver fra første færd kompetencer til at varetage et fast job. En web-intergrator kan jo sidde i Grenaa og udvikle for virksomheder i hele landet.
Web-integrator- uddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, som udbydes på blot 5 tekniske skoler rundt om i landet. På Grenaa Tekniske Skole har eleverne har de studerende selv bidraget til at forme uddannelsens indhold og struktur med konstruktive input. Alle har haft bærbar computer til rådighed, hvilket har løftet udviklingsarbejdet - både på skolen og i samarbejdet med virksomhederne.
Til receptionen i fredags kom Grenaa Haandværker- og Industriforening på besøg med et legat til Dennis Ørgaard Klitgaard, der blev hædret for den store faglige udvikling, som han har vist gennem sit studie på skolen i Grenaa. Håndværkerforeningen har i år fået lavet et nyt lay-out til deres legat-telegrammer. Opgaven med at designe illustrationen til legat-telegrammet blev lagt ud til de studerende på web-integrator-uddannelsen. Martin Moore - der er udlært på skolens satellit-afdeling i Århus - påtog sig opgaven, og har - til håndværkerforeningens store og udelte tilfredshed - lavet et design, som illustrerer mangfoldigheden af muligheder efter endt uddannelse på Grenaa Tekniske Skole (GTS).
Interesserede kan få yderligere oplysninger om skolens kreative medie-uddannelser ved at kontakte afdelingsleder Marianne Skov på tlf. 87 58 22 00.
Legater i øvrigt
Håndværkerforeningen uddeler i øvrigt en hel del andre legater her i sommervarmen. Herunder et legat nr. 2 i fredags i forbindelse med en receptionen for smedenes svendeprøve på GTS. Tirsdag den 19. juni falder der endnu et legat i forbindelse med EUD-afslutningen på Grenaa Tekniske Skole. Desuden vanker der yderligere tre legater ved dimissionsfesten for skolens HTX-studenter den 29. juni, og samme dag uddeler håndværkerforeningen 2 legater i forbindelse med dimissionsfesten på Grenaa Handelsskole.
Kilde: Grenaa Bladet
sof