Politiet efterlyser en mand, som en tidlig morgen blottede sig for en kvinde på Grenaa Strand.
Episoden fandt sted på stranden ud for Grenaa Naturskole mandag 11. juni ved 7.15-tiden.
En 53-årig kvinde har forklaret til politiet, at manden, der blot havde et håndklæde om livet, henvendte sig direkte til hende, og under den korte samtale lod han pludselig håndklædet falde, så han blottede sit lem. Kvinden følte sig så krænket, at hun anmeldte manden for blufærdighedskrænkelse. Der foreligger kun et sparsomt signalement af manden. Han er 30-35 år, almindelig af bygning og har et kort mellemblondt hår.
Kilde: Grenaa Bladet
sof