Politiet har i den senere tid modtaget nye klager over ulovlig sejlads med vandscootere på Ebeltoft Vig. Det var især galt i weekenden 8.-10. juni med det meget varme vejr.
Det var blandt andet bebore på Lundshøjvej ved Handrup Strand, som følte sig generet af støj fra vandscootere, der kørte frem og tilbage på vigen i det smukke vejr. Politiet fik dog ikke fat i nogle af synderne i denne omgang.
Tidligere har der også været problemer med vandscootere ved blandt andet Knebel.
– Mange steder er det et problem med vandscootere, som det ikke er lovligt at bruge ved Djurslands kyster bortset fra ét sted, siger vagthavende ved Østjyllands Politi i Grenaa.
Det eneste sted, vandscootere kan færdes lovligt, er et nærmere afgrænset område nord for Grenaa Havn.
Kilde: Grenaa Bladet
sof