Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kræmmermarked på Fjellerup Bygade

Traditionen tro afholder Fjellerup Kræmmerforening årets første kræmmermarked den sidste lørdag i juni måned.

Det vil sige lørdag den 30. juni.
Kræmmermarkedet starter kl. 9.00, men allerede kl. 8.00 er der kaffe og rundstykker til de morgenfriske. Det er sædvanen tro husmoderforeningen, der står for kaffebrygningen og arbejdet med at smøre de mange rundstykker. Djurs Countryliners kommer kl. 12.00 og giver en forrygende opvisning udi linedancens kunst. På David Jensens Plads vil der i lighed med tidligere år være hyggelig musikalsk underholdning fra kl. 13.00 ved Sax og Warburg, ligesom der også her vil være mulighed for at få stillet både sult og tørst. Samtlige øvrige foreninger i Fjellerup bakker som sædvanlig op om kræmmerforeningens arrangementer og stiller frivillige hjælpere til rådighed for kræmmerforeningen, der ud over ovennævnte kræmmermarked jo også står for det kæmpestore kræmmermarked, der hvert år bliver afholdt på den store P-plads ved stranden. Det store kræmmermarked finder altid sted de sidste 4 dage i uge 29. I år fra d. 19. til d. 22. juli.
Hele overskuddet fra de to kræmmermarkeder vil, i lighed med de sidste mange års overskud, blive givet til Fjellerup Aktivitetsforening, der i 2004 indviede et splinternyt aktivitetshus på ca. 350 kvadratmeter.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam