Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ugen der gik

korte nyheder

Nyt tyveri af nummerplader

Tyveri af nummerplader fra parkerede biler bliver mere og mere almindeligt.
Senest er det gået ud over en Fiat Punto, der stod på Sangstrupvej i Voldby. På den har tyvene afmonteret begge nummerplader, og det stjålne nummer hedder TU 46 027.



Tyvebesøg på landejendom

En landejendom på Revnvej ved Vejlby har haft besøg af tyve, der forsvandt med værdier for i alt ca. 1.600 kr. Der er taget en grå rygsæk, der bl.a. indeholdt en sølvfarvet iPot, en pung, et hævekort og et sygesikringsbevis.



Pensionister i motorcykel-styrt

En 74-årig mand og en 72-årig kvinde fra Århus-egnen kom lettere til skade, da de styrtede med en motorcykel på Meilgårdvej ved Glesborg.
Den 74-årige var fører af motorcyklen og havde kvinden med som passager. De kom kørende ad Meilgårdvej søndag 17. juni ved 11.45-tiden, da han i noget grus mistede kontrollen over køretøjet og væltede.



Møbeltyveri fra Brugsen

Dagli' Brugsen ved Grenaa Havn har mistet møbler til en samlet værdi af godt 10.000 kr. Fra et indelukke ved forretningen på Kalkværksvej blev der natten til fredag 15. juni stjålet seks stabelstole, fire positionsstole og et havebord. Fra et hus i Nederstræde i Grenaa er der taget en sort rygsæk og en pung med kontanter til en samlet værdi af ca. 2.000 kr. Tyven kom ind gennem en ulåst dør.



Stor straks-bøde for butikstyveri

En 23-årig mand, der bor i England, blev forleden afsløret i et stort butikstyveri i Kvickly i Grenaa.
I forretningen tilegnede han sig dyre barberblade af mærket Gillette og andet barberudstyr til en samlet værdi af 2.850 kr. Da han gik gennem kassen med varerne uden at betale, blev kassens tyverialarm aktiveret. Da politiet kom, fik den 23-årige mand på stedet en såkaldt straks-bøde, svarende til værdien af det stjålne. Altså en bøde på 2.850 kr.



Hårde anklager ved graffitihærværk

Det var meget hårde beskyldninger mod en navngiven person, der i sidste weekend blev skrevet med graffiti på muren ved Super Alta på Mølletorvet 5 i Auning. På muren ved forretningen stod der, at en navngiven person i Auning »sælger hash til små børn i byen«. Både personens navn og adresse var påført med graffiti-skrift. Politiet prøver nu at finde ud af, om der er hold i anklagerne, og hvem der står bag graffiti-hærværket.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam