Billedkunstneren Connie Mogensen er netop flyttet til Norddjurs Kommune fra Langeland. I den forbindelse har hun sat en særpræget udstilling op i Norddjurs Andelskasse i Voldby.
Billederne er abstrakte med blandt andet smeltede metaller på olie og acryl. Fra sin tid på Langeland har hun haft mange udstillinger på Fyn. Udstillingen i Voldby er kommet i stand på opfordring fra en lokal kunstner, og Connie Mogensen synes selv, at det var et oplagt sted at starte, da hun og hendes bedre halvdel netop har købt hus i Voldby, så mere lokalt kan det jo næsten ikke blive.
Connie Mogensen har også en hjemmeside, som dog er under opbygning. Man kan finde den på www.cm-billedkunst.dk.
Kilde: Grenaa Bladet
sof