Ulovlig vandscooter-sejlads langs Djurslands kyster er blevet et problem for politiet i Grenaa, fordi det står næsten magtesløst over for synderne.
Der er ikke mange, der ved det, men det er kun lovligt at benytte vandscooter på et nærmere afgrænset område lidt nord for Grenaa Havn.
Senest har sommerhusbeboere ved Kalø Vig og Følle Strand klaget til politiet over, at vandscootere larmer for meget i området, og der opstår fare for, at de sejler ind i badende eller både.
– Problemet for politiet er, at det er meget svært at fÃ¥ fat i førerne af vandscooterne, fordi vi ikke umiddelbart har en bÃ¥d, vi kan sætte i vandet og jagte dem. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvor de sejler ud fra, og dette kan være meget tidskrævende, siger vagthavende politiassistent pÃ¥ politigÃ¥rden i Grenaa.
Han forstår godt, at de unge gerne vil ud at ræse på deres vandscooter, og at det er utilfredsstillende kun at have ét område at køre på vandet. Men loven skal naturligvis overholdes, og der skal tages hensyn til beboerne langs kysten, der let kan blive generet af larmen.
Det er det tidligere Århus Amt, som har udstukket retningslinierne for, hvor der må sejles med vandscooter, og det eneste lovlige sted for vandscootere at færdes er som nævnt et areal ved Grenaa Havn. Og på grund af en udvidelse af nordhavnen er dette område endda blevet indskrænket i forhold til det oprindelige.
m.s.
Kilde: Grenaa Bladet
sof