Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ugen der gik i Syddjurs Kommune

korte nyheder

Stjal trailer med båd til 97.000 kr.

En trailer med en motorbåd, der har en samlet værdi af 97.000 kr., er blevet stjålet fra et sommerhus på Barkstien ved Dråby Strand.
Der er tale om en 17 fods motorbåd af mærket Ørnvig med en 40 HK Mercury-motor. Den stod på en trailer, som tyvene simpelthen er kørt væk med mellem 10. og 18. juni. Nummeret på traileren er EP 8909.



Tyve på jagtområde

Tyve har været på jagt efter værdier på et jagtområde på Gl. Mørkevej ved Mørke. Den mand, der har jagtområdet, har anmeldt, at der bl.a. er stjålet en skive-slåmaskine og to aluminiums-læsseramper, der er to en halv meter lange. Det stjålne har en samlet værdi af ca. 16.000 kr.



Forårsrullerne blev kul-sorte

Et køkken blev delvis ødelagt, da der opstod brand i en lejlighed i Skanseparken i Ebeltoft.
En 13-årig dreng var tirsdag 19. juni ved godt 16-tiden i gang med at lave forårsruller, da der gik ild i frituregryden. Da han ikke selv kunne slukke ilden, ringede han efter brandvæsnet. Branden blev begrænset til køkkenet, der blev svedet af.



Havde revolver i hjemmet!!

En 34-årig mand er blevet sigtet for en alvorlig overtrædelse af våbenloven. Da politiet forleden traf ham i Pederstrup, blev han fundet i besiddelse af en tromlerevolver, kaliber 22. Den 34-årige er fra lokalområdet. Hvordan man fandt frem til manden, vil politiet ikke umiddelbart oplyse.



Indbrud i Adelgade

Ved at opbryde et vindue skaffede tyve sig adgang til en lejlighed i Adelgade i Ebeltoft. Der er stjålet en DVD-afspiller, 10 DVD-film og en radio med cd-afspiller, mærket JVC.



PC-tyveri i Kærby

Der har været indbrud i et hus på Søholmhuse i Kærby ved Kolind.
Tyvene stak af med to bærbare PC'ere, et digital-kamera, et mobil-headset med mere. De kom ind ved at knuse en rude i en terrassedør.



10 kvier på udflugt

Politiet fik forleden aften flere henvendelser om, at ca. 10 kvier vadede rundt på Balevej syd for Mørke. På strækningen mellem Bale og Ommestrup var kvierne til fare for trafikken. Da politiet kom til området, var kvierne forsvundet. De havde åbenbart selv fundet hjem efter den lille udflugt.



Stjal fladskærm fra sommerhus

Fladskærms-tv er populære blandt tyve for tiden, og det var netop også, hvad der blev stjålet ved et indbrud i et sommerhus på Nøddevej ved Thorsager. Måske er der stjålet mere - det er ikke endeligt gjort op. Tyven kom ind ved at opbryde et vindue til badeværelset.



Tog hængsler af for at få tyvekoster ud

Ukendte tyve, som brød ind i en landejendom i Gråske på Ebeltoftvej mellem Tirstrup og Stubbe Sø, måtte afmontere hængslerne til yderdøren for at få alle tyvekosterne med ud.
De grådige tyve stjal en del indbo, blandt andet møbler, som det ikke var så let at få ud af stuehuset. De kom ind ved at knuse en rude på 30 x 30 cm, hvorefter de afhaspede vinduet.

Hjem til indbrud i sommerhuset
Da en familie forleden vendte hjem til deres sommerhus på Søkjersvej i Boeslum, opdagede de, at der havde været tyve på spil. Tyvene var kommet ind ved at opbryde et vindue og havde stjålet et tv-apparat, en radio og en parasol.



Trailer-tyveri

En trailer til en bil er blevet stjålet på Birkevej i Fuglslev ved Tirstrup. Traileren er af mærket Brenderup og har nummeret LY 65 76. En spade og en greb, der lå på traileren, er også væk.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam