|
Dimissionstale 2007
I anledning af dimission fredag den 29. juni ved Grenaa Gymnasium 2007 bringer vi hermed Rektor Ole Fjords tale
Kære studenter.
Tillykke med huen!
Tillykke med veloverstået eksamen og de flotte resultater!
Så er det nu I siger farvel og tak til GG.
I har fri fra skole for alvor om en times tid – efter 2. modul – jeres uigenkaldeligt sidste time hos os.
Som altid – eller næsten altid – er I - før I går ind til sidste time – opfyldt af ro, koncentration, nysgerrighed og høje forventninger til, hvad I nu skal lære.
Kunne man ønske sig et bedre setup til at give jer de sidste gode råd og formaninger med på vejen?
Det vil jeg så tage fat på.
Alle med fingeren på pulsen mener at vide, at I vil få et liv, der er fundamentalt anderledes end det jeres forældre og bedsteforældre har haft:
Politikere og ”Kloge Åger” har gjort alt for at gøre jer opmærksom på den flodbølge, der er på vej mod jer:
Fremtidens og globaliseringens flodbølge……
Og dog! Vil livet nu blive så anderledes i fremtiden?
Både - og.
Vaner, traditioner, livsformer – kort sagt vores fælles kultur sætter fortsat rammerne for jeres og vores liv. Heldigvis!
Om lidt bliver Søren Kannes studenterhue fx ikke beam´et op på statuen ved hjælp af en strålekanon, men sat op med håndkraft - og lidt håndgemæng.
Transporten til torvet og rundt til familierne er heller ikke virtuel – veterantransportmidler foretrækkes – hvad enten det er med hest og kusk eller lastbil og chauffør.
De festligt pyntede vogne er et symbol på jeres glæde og lettelse over endelig at være færdige - på den optimisme og det gå på mod, der kendetegner netop jeres årgang.
Men også et symbol på jeres kultur, jeres identitet og hvor I hører til.
Vaner, tradition og kultur! Det er værd at holde fast i.
Hvis I ikke gør det, kan jeres liv blive en forfærdelig lang rejse, hvor rodløshed og jagt på identitet bliver den uendelige og ulidelige dagsorden.
Bliv ikke ”Badegæst i barndommens land”, som den unge prisbelønnede indiske forfatter Kiran Desai udtrykker det i sin sidste bog ”Det tabte land”.
En bog, der lægger sig smukt i den engelsksprogede, postkoloniale litteraturtradition, som mange af jer har stiftet bekendtskab med i engelsktimerne.
Billedet af badegæsten udtrykker på den en side de problemer mangel på binding til et sted og en kultur giver det moderne menneske. Et menneske uden rod, der gennem hele sit liv opfatter sig selv som gæst i andres verden.
På den anden udtrykker billedet af badegæsten den idealforestilling, man forsøger at skabe af barndommens land præget af lykke, solskin og ingen problemer.
I skal holde fast i et sted og i jeres kultur, men ikke lade billedet af det bygge på illusioner eller benægtelse af virkeligheden.
Det almene i jeres uddannelse har hjulpet jer godt på vej. Historie, dansk, religion, billedkunst og oldtidskundskab er blot nogle af de fag, der netop også er tids- og stedbundne, men ikke kun det – og som arbejder med identitetsdannelse.
STX, HF og IB har givet jer en historisk bevidsthed og en identitet, der er det bedste middel mod rodløshed – også selv om mange af jer selvfølgelig kommer til at blive kastet rundt af flodbølgen – ligesom Kiran Desai.
Og så er de fleste af jer jo fra Samsø eller Djursland og andre lande – hvad der næsten ikke kan undgå at give jer en binding til tid og sted.
Misforstå mig nu ikke: Jeg taler ikke for at I skal blive provinsielle. Blive på Samsø, blive i Grenaa, blive på Djursland.
Tværtimod.
I skal ud at se! Fordi der er faktisk mange forandringer på vej.
Det har I også fået gode redskaber til at kunne håndtere. I har arbejdet med sprog, med internationale kultur- og samfundsforhold, med kreative fag, med naturvidenskab. Kort sagt med udsynet til den store verden.
Og for at understrege udsynets vigtighed, vil jeg citere forfatteren Jens Chr. Grøndahl, der i forbindelse en diskussion om EU-traktaten lidt provokerende har sagt, at det ikke er et spørgsmål om, hvem vi er eller hvor vi er, men hvor vi vil hen!
Og det kræver udsyn!
Man kunne på denne baggrund spørge om I kan holde jer oven vande derude i flodbølgen - om I vil I få en god uddannelse og et godt job?
Hvad siger man rundt omkring?
Citat:
”Årets studenter er forældrenes øjesten og arbejdsgivernes fryd, for selv om der er højkonjunktur, er der ikke tid til en slapper.”
”Fuld fart frem” står der som overskrift under dette udsagn fra dagbladet ”Information” – og det passer meget fint, synes jeg – ligesom det næste udsagn, der kommer fra én af årets studenter:
”Det er ikke længere kikset at være dygtig og målrettet.”
Ungdomsforskeren Mette Pless har sammenfattet det på følgende måde:
”De unge har faktisk nogle meget realistiske ønsker til fremtiden og er meget fokuserede på at tage et sikkert valg. De vil gerne have et spændende og udfordrende arbejde, for det er tidens mantra, men de vil ikke være stjerner og de sætter ikke alt på et bræt”.
Det er selvfølgelig godt, men er det godt nok?
Det synes jeg ikke!
I skal ikke være bange for at sprænge rammerne – bryde mønstret – bruge fantasien.
I er faktisk gode! Så stil jer ikke tilfreds med det lettest opnåelige, hvad angår uddannelse og karriere.
Hvorfor ikke gå efter en lang videregående uddannelse, når I nu godt kan?
I Kiran Desais gamle Indien blev alle det samme som deres far og mor. Generation efter generation fulgte det samme mønster – hvad der udtrykker den ultimative sociale arv.
Heldigvis er den sociale arv ikke hvad den har været. Specielt ikke når vi snakker gymnasiet og HF. Det er nyt og et meget stort fremskridt, for der er næsten social lighed i søgningen til gymnasiet og HF.
Og den gamle skrøne om at børn af ufaglærte forældre klarer sig langt dårligere i gymnasiet end andre passer ikke. De klarer sig tværtimod godt. Det viser eksamensresultaterne.
Alligevel viser undersøgelser, at selv om karakterniveauet og eksamensresultatet er det samme er det kun 48 procent af børnene af ufaglærte, der vælger universitetet, hvor tallet fra akademikerhjem er 77 procent.
Årsagen til forskelligt valg af uddannelse er derfor i høj grad kulturelle forskelle. Og ikke forskelle på hvad man kan, eller hvor dygtig man er.
Derfor skal I ikke være alt for beskedne og tilbageholdende i jeres valg af uddannelse. Vov et øje! Tag springet!
Men I skal gøre noget helt selv – og det kan denne historie, som jeg gerne vil slutte min tale med, måske illustrere.
Forleden var en far i cirkus med sin søn.
Det var lykkedes at få rigtig gode pladser på forreste række lige op ad manegen.
Far og søn tog plads, nød duften af savsmuld og glædede sig begge til forestillingen – især til hovednummeret med elefanterne.
Da elefanterne endelig kom ind, var det noget overvældende at være så tæt på - ikke mindst da domptøren spurgte, om der ikke var et barn, der kunne tænke sig at prøve at ride på én af elefanterne?
En skov af hænder røg op – og vores lille søn blev valgt ud og fik lov at ride hele manegen rundt på den allerstørste elefant.
Faderen blev vildt imponeret, og da sønnen kom ned på plads ved siden af ham, kunne han ikke lade være med at fortælle, at han – faderen – i hele sit liv aldrig havde prøvet noget lignende.
Sønnen kikkede indgående og længe på faderen og sagde så eftertænksomt:
Jamen far! Huskede du at række hånden op?
Gå ud og bliv dygtige – ikke kun konkurrencedygtige - og glem ikke jeres rod og jeres kultur.
Husk at I kan meget mere end I tror – og sats ikke for lavt!
Og husk så lige at række hånden op!
Med disse ord dimitterer jeg årgang 2007 fra Grenaa Gymnasium.
Ole Fjord | 
05/05 2023