Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kattegatcentrets lagune igen klar til sælerne

600 ton store sten er anvendt til sælanlægget, der nu er opbygget med en stenkiste som afspærring til Kattegat.


Stenkisten består af to rækker pæle, som er rammet dybt ned i havbunden, og her imellem er der fyldt op med meterstore kampesten og beton. Hermed skulle sælerne ikke kunne slippe ud, selvom vejrets luner skulle give muligheder herfor.
I byggeperioden har den 4-årige hansæl Thor været på ferie i Sælariet i Esbjerg, men er nu kommet tilbage til Kattegatcentret. Derudover er der Liv, som er en hunsæl på 4 år, som kommer fra Nordsømuseet. I løbet af nogle uger kommer en tredje sæl fra Esbjerg. Alle 3 sæler er af arten spættet sæl, der er den mest udbredte i Kattegat.
Træning af sælerne går i gang med det samme, og arealet til sælerne er blevet større, idet afspærringen er flyttet længere mod nord. Samtidig er der lavet et aflukke til indfangning af sælerne.
I den daglige træning af sælerne vil indgå en øvelse, hvor sælerne skal svømme ind i aflukket for at opnå belønningen "at få en lækker sild", fortæller udstillingschef Karsten Bjerrum Nielsen."Træning er et vigtigt element i forbindelse med de daglige fodringer, men vi må forvente at der går nogle måneder inden sælerne er lige så dygtige som de gamle", fortsætter Karsten.
Publikumsforholdene er også blevet udbygget, så publikum får mere plads at udfolde sig på. Her skal vi ikke glemme vores unikke pladsering ved Kattegat, med udsigten mod nord til Fornæs og langs stranden mod syd, slutter Karsten.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam