Næsten hver dag standser patruljer fra politiet i Grenaa trafikanter, der har fået for meget spiritus til at køre.
Den seneste "fangst" skete på August Kroghs Vej i Grenaa, hvor en 43-årig mand fra Grenaa kom kørende i sin bil. En alkotest viste en meget høj promille, og han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.
En 17-årig mand fra Grenaa-egnen blev sigtet for spirituskørsel på knallert. Han blev stoppet på Engvangen i Grenaa.
På Skolestræde i Grenaa kørte en 43-årig mand fra Grenaa bil, selv om han ikke har førerret. Den fik han administrativt inddraget i 2002.
En 23-årig mand fra Auning-egnen sigtes for at have overladt føringen af sin bil til en person, der var påvirket af spiritus og ikke havde kørekort. Han havde i tirsdags udlånt sin bil til en kvindelig bekendt, der var så uheldig at blive stoppet af politiet på Sdr. Fælledvej i Auning.
Kilde: Grenaa Bladet
sof