Bestyrelserne for NRGi og Energi Horsens har efter et mangeårigt tæt samarbejde besluttet at indlede forhandling om fusion.
Fusion af de to selskaber vil skabe grundlag for et nyt stærkt østjysk selskab, der bliver kendetegnet ved høj forsyningssikkerhed, høj miljøbevidsthed, fair lave priser og aktivt ansvarlig ejerskab. NRGi’s bestyrelsesformand Jørgen Katholm lægger vægt pÃ¥, at de to selskaber gennem en Ã¥rrække har haft stærk fokus pÃ¥ bæredygtige tiltag indenfor miljø og energieffektivisering og han mener, at en fusion vil bringe det samlede selskab et vigtigt skridt videre imod den absolutte elite.
Ulrik Kragh, der er formand for Energi Horsens bestyrelse, fremhæver i forlængelse heraf, at de to selskaber tilsammen kommer til at udgøre et robust fundament for en stærk infrastruktur. Selskaberne har de seneste år haft fokus på, hvordan ægte bredbånd med fiber til alle, kan styrke den lokale infrastruktur og indenfor en kort årrække skabe væsentlige synergier i forhold til selskabernes elforsyningsopgaver. Det giver konkurrenceevne til vores egns virksomheder og fair lave priser til vores forbrugere, siger Ulrik Kragh.
Fusionen vil skabe rammerne for Danmarks 4. største energiselskab. Selskabet vil være ejet af andelshaverne. Et nyt og større selskab vil kunne bygge videre på dette fundament og opnå stordriftsfordele, som kan være med til at effektivisere driften og fremme lavere priser til kunderne.
Fusionen vil give de optimale muligheder for at bidrage til bedre konkurrencevilkår, påpeger de to administrerende direktører Gert Braae, NRGi, og Per Sørensen, Energi Horsens som forventer, at en fusion vil skabe grobund for nye forretningsområder med fokus på bedre kundeservice og nye produkter.
– Vi vil endnu stærkere kunne forfølge selskabernes vision om at levere konkurrencedygtige energi-, kommunikations- og teknik-ydelser, der belaster miljøet mindst muligt, slutter Per Sørensen og Gert Braae.
Hvis fusionen bliver en realitet, forventes de eksisterende kompetencecentre i Ã…rhus og Horsens at blive bevaret, men tilpasset strukturen i et nydannet selskab.
Når fusionsgrundlaget efter sommerferien er på plads, vil det være de to selskabers repræsentantskaber, som skal tage endelig stilling til en fusion.
Kilde: Grenaa Bladet
sof