Djurslands nordlige hængsel (E45/Rute 21). Rute 21 er set i sammenhæng med Mols-Linien mellem Ebeltoft og Odden en vigtig korridor mellem landsdelene som et alternativ til Storebæltsbroen. Desuden har vejen stor betydning for afvikling af den regionale trafik på Djursland, herunder forbindelsen til Tirstrup Lufthavn og Grenaa Havn.
Af MF Anne-Mette W. Christiansen (V)
Trafikken på denne 2 sporede vej er fortsat stigende og er nu oppe på 16.000 biler i døgnet ved Assentoft, og der opleves dagligt betydelige kødannelser. Projektet består af etablering af 4 km ny vej, der fører Rute 21 over i motorvej E45. Årsdøgntrafik: 16.000.
Århus Kommune udarbejdede i 2004, med Trafikstyrelsens medvirken, et forslag til kommissorium for indførelse af sporvognslignende drift på en kort strækning af Grenaabanen. Som opfølgning på dette arbejde har Regeringen i forbindelse med trafikaftalen for 2007 besluttet at yde et statsligt tilskud til en VVM-undersøgelse, som Århus Kommune gennemfører for projektet. Det er meningen, at denne VVM-undersøgelse skal danne beslutningsgrundlag for projektet. Venstre støtter etableringen af en letbane i Århus, idet en letbane vil styrke den kollektive trafik i området, herunder ikke mindst for pendlere til og fra Århus. Men vi anser samtidig letbane-projektet som et lokalt projekt, hvor der som minimum skal medgå en betydelig lokal medfinansiering.
Som led i udbygning af en sammenhængende og effektiv kollektiv trafik i hovedstadsregionen vil Venstre endvidere være opmærksom på mulighederne for at etablere letbaner i hovedstadsregionen. I første omgang ønsker Venstre en nærmere undersøgelse af mulighederne, herunder hvordan letbaner i givet fald kan spille sammen med den øvrige kollektive trafik.
Venstre mener, at indførelse af lange lastvognstog, de såkaldte modulvogntog, bliver en stor landvinding for samfundet såvel økonomisk som miljømæssigt. Fordelene ved modulvogntog vil givetvis fordre, at der også på europæisk plan vil blive arbejdet for indførelse af modulvogntog i løbet af de kommende 10 år. Derfor må det hilses velkomment, at der fra 2008 gennemføres et 3-årigt dansk forsøg med modulvogntog. For at undgå en skævvridning af Danmark, herunder ikke mindst i forhold til havnene, anser Venstre det for afgørende, at modulvogntogene bredes mere ud end til kørsel blot på motorvejsnettet. Vi skal have en stor del af det overordnede landevejsnet med på vognen. Samtidig vil Venstre arbejde for udbredelse af modulvogntog i hele EU, så vi udnytter det fulde potentiale såvel miljømæssigt som økonomisk. Endelig er Venstre opmærksom på behovet for at etablere omladepladser - gerne i samarbejde med private investorer.
Med henblik på at skabe forudsætningerne for en geografisk udbredelse af modulvogntog ønsker Venstre at skabe forudsætningerne for en god forsøgsperiode med modulvogntog, så ordningen kan gøres permanent, hvis den viser sig at være en succes.
Kilde: Grenaa Bladet
sof