Næstformand Johannes Flensted Jensen, Region Midtjylland, besøgte Grenaa tirsdag aften i sidste uge, hvor han redegjorde for regionens akutplan og årsagerne til at ændringer og besparelser på sygehusområdet igen er aktuelt.
Stor mangel på læger og sygeplejesker
Flensted Jensen gennemgik indholdet af akutplanen, der er udarbejdet af administrationen, og sagde bl.a. at en meget stor efterspørgsel efter speciallæger er Ã¥rsag til at der bliver nødvendigt snarest at koncentrere disse pÃ¥ færre sygehuse i regionen, og der lægges op til at 10 større hospitaler med akutmodtagelse reduceres til 5. Specialistuddannelse kan nemt tage 12 – 15 Ã¥r, hvorfor det har lange udsigter med fuld bemanding pÃ¥ sygehusene.
Samtidig bliver vi flere patienter og folk bliver ældrer, ogsÃ¥ mange indlæggelser af mennesker med flere samtidige sygdomme øger presset pÃ¥ hospitalsvæsenet. Efterspørgslen eller presset pÃ¥ sygehusene medfører et økonomisk pres. Den fremtidige mangel pÃ¥ speciallæger ligger i størelsesordenen fra 8 – 10.000 læger.
Akutmodtagelse på sygehuset er ikke det samme som modtagelse på skadestuen, idet der er flere speciallæger til bemanding af akutmodtagelse, hvor der på skadestuen ofter er bemanding med een læge og sygeplejesker.
Sikker vicitation er nødvendig
Patienter der skal indlægges på sygehusene henvises via 112 alarmen (Falck, lægebile eller akutbil), vagtlæger, skadestuen eller egen praktiserende læge, og her er det nødvendigt med det rigtige samspil, så der ikke sker unødvendige indlæggelser, som presser systemet sagde Flensted Jensen.
Akutplanen berører også Djursland
Flensted Jensen mente ikke det var de store og alvorlige indgreb der skulle ske for befolkningen på Djursland. Der er tale om to forslag hvor lægebilen erstattes af en akutbil, og skadestuen på Grenaa Regionshospital reduceres til kun at holde åben fra kl. 8.00 til 16.00 i stedet for som nu døgnbemandet.
Forskellen på lægebil og akutbil er at lægebilen er bemandet med læger, medens akutbilen også kan være bemandet med operationssygeplejesker eller både læge og behandlingssygeplejerske.
Stor spørgelyst
Flensted Jensen måtte efter sin orientering lægge skuldre til mange spørgsmål fra de godt 60 fremmødte.
Preben Mortensen mente ikke vi stod i samme situation som i 2002 med nedlæggelse af Grenaa Sygehus, met de fremførte forslag indebar dog så stor forringelse af servicen overfor befolkningen, at man måtte protestere. Han kunne forøvrigt fortælle at over 6.000 mennesker havde skrevet under på protestblanketterne.
Per Birkelund oplyste at "Hurtig hjælp er dobbelt hjælp" og det var meget vigtigt med behandling på skadestedet med korrekt bemandet lægebil.
Inger Kjeldsen mente ikke akutplanen lagde op til: Let- lige og fri adgang til sygehusene og ensartet service i hele regionen.
Anna Weibull mente ikke der var en synlig effekt af akutplanen, herunder beskrivelse af korte og lange afstande til sygehusene. Patienter fra spidsen af Djursland har ofte en times kørsel til Randers eller Århus. Er sygdomstilfældet så alvorligt at den praktiserende læge skal følge med i ambulancen kan der let gå 3 timer, hvilket ville gå ud over patienterne der sidder hjemme i lægens venteværelse. Endelig er vi i dag i den situation, at vi mangler praktiserende læger på Djursland, og de læger der er her, er hårdt arbejdsmæssigt presset, fordi sygehusene lægger flere opgaver ud til de praktiserende læger.
Flensted Jensen svarede at en akutbil var bedre livredende end en lægebil. Det måtte være hensigten at sikre trykhed for borgerne og at sikre at hjælpen er nær. Iøvrigt opfordrede han alle til at bidrage med vel-dokumentere oplysninger i høringsfasen, og han var sikker på at den foreliggende plan ville blive ændret en hel del når den kom på regionsrådets bord, til vedtagelse den 24. oktober.
Mødet var arrangeret af Socialdemokratiet i Norddjurs og aftenens ordstyrer var folketingskandidat Leif Lahn Jensen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023
