Bil til 700.000 kr. stjålet ved Ahl
En tre år gammel Audi S 4, der vurderes til at have en værdi af ca. 700.000 kr., er blevet stjålet ved et sommerhus på Fasanstien ved Ahl Strand. Bilen tilhører en tysk familie, som på grund af tyveriet nu har fået deres Ebeltoft-ferie delvis ødelagt.
Tyveriet fandt sted natten til mandag 25. juni, da en tyv aflistede en rude til sommerhuset, brød ind og fandt nøglen til den dyre bil, som han kørte væk i. Der er tale om en sort Audi S 4, 4,2 liter med V 8-motor, og den er årgang 2004. Den er tysk indregistreret og har nummeret MUK 1401.
Familien opdagede, at bilen var væk mandag kl. 7.45.
Ifølge Grenaa Bilhus, Trekanten 6-8, Grenaa, der bl.a. forhandler Audi, koster en ny Audi S 4, 4,2 liter, i dag godt 1,3 million kr.
I sommerhuset stjal tyven også nogle Euro.
m.s.
Kilde: Grenaa Bladet
sof