Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dramatisk silo-brand samlede mange tilskuere

En 23 meter høj kornsilo ved Århus-egnens Andel på Møllevej 3 i Knebel blev beskadiget ved en brand, der udviklede sig temmelig dramatisk:
På et tidspunkt var der fare for, at ilden ville brede sig til et lager af gødning og udvikle giftig røg.


Syddjurs Brandvæsen havde ikke stiger, der var lange nok, og branden samlede flere hundrede tilskuere, som politiet måtte genne væk, da de var til gene for brandmandskabets arbejde.
Der blev slået alarm fredag 29. juni kl. 18.19, da der opstod kraftig brand i toppen af den høje silo, der indeholdt korn. Politiet oplyser, at ilden opstod i forbindelse med arbejde med inddækning omkring et udvendigt trappetårn ved siloen. Herefter bredte den sig til bl.a. en underliggende hal.
Brandvæsenet fra Ebeltoft og Knebel frygtede, at branden skulle antænde et lager med gødning, idet dele af siloen var faldet ned i nabobygningen, der fungerer som lagerhal.
– Vores første indsats bestod i at sikre, at der ikke gik ild i lageret med gødning, der ved brand udvikler giftig røg. Da dette var sikret, bestod resten af indsatsen i at nÃ¥ toppen af siloen og fÃ¥ slukket ilden der, oplyser indsatslederen ved Ebeltoft Brandvæsen.
Det lokale brandvæsen havde ikke stiger, der var lange nok til at kunne komme op på den 23 meter høje silo, og man måtte låne en stigevogn fra Århus Brandvæsen.
Trods regnvejr tiltrak branden flere hundrede nysgerrige tilskuere, der samlede sig tæt ved den brændende silo. Politifolk på stedet måtte gang på gang bede folk om at trække sig tilbage, så brandfolkene kunne få arbejdsro.
Kl. 02.45 natten til lørdag 30. juni blev der meldt om brand i et tidligere malerværksted på Møllevej i Knebel - lige over for Århus-egnens Andel. Brandvæsenet formoder, at en gnist fra branden i siloen blev suget ind i det tidligere malerværksted, hvor der blev opbevaret træ. Branden begrænsedes til taget og etageadskillelsen.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam