Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Souschef og stedfortræder i Andelskassen Norddjurs

Et længerevarende samarbejde bliver genoptaget, når Gert Poulsen tiltræder som souschef i Andelskassen Norddjurs.
Den 16. juli tiltræder Gert Poulsen som souschef og stedfortræder for direktør Lene Nielsen i Andelskassen Norddjurs, der i foråret ændrede navn fra Voldby Andelskasse.


Dermed genoptages samarbejdet mellem Lene Nielsen og Gert Poulsen, der begyndte, da Lene Nielsen blev ansat som elev i Jyske Bank i 1983, og varede til de begge forlod Jyske Bank i 2005.
Gert Poulsen har arbejdet i Jyske Bank i 25 år, hvoraf de 17 af årene har været som afdelingsdirektør i bankens afdeling i Grenaa. Efterfølgende har han været ansat som økonomichef i en privat virksomhed, og det seneste år har han været investeringsrådgiver.
I Andelskassen bliver Gert Poulsens primære funktion at have ansvaret for erhvervskunderne og yde investeringsrådgivning til Andelskassens kunder. Desuden skal han bistå Lene Nielsen i ledelsen af Andelskassen.
Med sine syv medarbejdere er Andelskassen Norddjurs et lille pengeinstitut, men via medlemskabet af Sammenslutningen Danske Andelskasser og medejerskabet af Danske Andelskassers Bank A/S har Andelskassen et stærkt bagland, som gør den i stand til at tilbyde produkter, rådgivning og service på højeste niveau.
Andelskassen Norddjurs har igennem de seneste år haft en betydelig vækst. I løbet af 2006 rundede balancen 100 millioner kroner, og ved årets udgang var den på 106 millioner kroner.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam