Når man kører bil med spiritus i blodet, gælder det om at holde lav profil i trafikken. Det gjorde en 25-årig mand fra Ørum ikke, og derfor blev han opdaget af politiet.
For det første kørte han ad Århusvej - lige ved Grenaa Politigård, for det andet havde han ikke lys på bilen, og for det tredie placerede han sig forkert på vejen i krydset ved Ringvejen. Da politipatruljen ville stoppe bilisten, søgte han at flygte, men blev indhentet efter en kort jagt. Han skønnedes påvirket og blev sigtet for spirituskørsel og flere andre overtrædelser af færdselsloven.
På Århusvej (A 15) ved Homå kørte en personbil med trailer i grøften. Der skete kun materielle skader. Føreren var en 55-årig mand fra Århus-egnen, der ikke kunne forklare, hvorfor han ikke holdt ret kurs mellem Ålsø og Trustrup.
Kilde: Grenaa Bladet
sof