Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Spaden i jorden til østjysk museumssamarbejde

Randers’ fungerende borgmester, Anders Buhl Christensen, førte spaden, da otte midt- og østjyske museer - herimellem Djurslands Museum - i mandags pÃ¥begyndte byggeriet af et nyt og nytænkende museumsmagasin i udkanten af Randers.


Fungerende borgmester og formand for Kultur- og fritidsudvalget i Randers Kommune, Anders Buhl Christensen, havde et sikkert greb om spaden, da den første muld blev flyttet forud for magasinbyggeriet ved Randers. Djurslands Museum og Ebeltoft Museum er med i dette store magasin-projekt.
Dermed er vejen banet for, at en stor del af vores fælles østjyske kulturarv kan blive flyttet fra stinkende svinestalde, fugtige kældre og støvede lofter til tidssvarende, klimastyrede og velordnede lagerhaller.
Det er den selvejende institution »Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland«, som er bygherre på projektet. Bag projektet står Bymuseet i Århus, Ebeltoft Museum, Djurslands Museum i Grenaa, Kulturhistorisk Museum Randers, Gammel Estrup - Jyllands Herregårdsmuseum, Øm Kloster Museum, Ferskvandsmuseet i Ry og Gl. Rye Mølle- og Træskomuseum.
Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland er på flere måder nyskabende: De østjyske museer var de første i Danmark til at tænke tankerne om fælles magasiner, det er første gang, at både statsanerkende og ikke-statsanerkendte museer går sammen i et så forpligtende samarbejde, og det er planen, at det fælles magasin skal bane vejen for etableringen af en decideret fælles midt- og østjysk museumssamling.
Formanden for fællesmagasinets bestyrelse, museumsleder Jørgen Smidt-Jensen, Kulturhistorisk Museum Randers, udtrykker sin store glæde over, at det efter mange års forberedelse er lykkedes at gennemføre projektet.
– De otte midt- og østjyske museer har med byggeriet af det nye magasin vist, at samarbejde er vejen frem for den danske museumsverden, hvis vi skal løse et af vores allerstørste problemer: en forsvarlig opbevaring af vores fælles kulturarv. Det nye fælles museumsmagasin vil med et slag forbedre opbevaringen af de østjyske museumsgenstande med flere hundrede procent, og det oven i købet i et byggeri, som fÃ¥r meget lave driftsomkostninger, udtaler bestyrelsesformanden
Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland får i første etape et etageareal på knap 2200 m2.
Til opførelse af magasinet har den selvejende institution modtaget økonomisk støtte fra Kulturministeriet (Kulturministeriets andel af Tips- og Lottomidlerne, Provinspuljen), Kulturarvsstyrelsen og Århus Amt. Randers Kommune har stillet en grund til rådighed for projektet. Byggeriets totalentreprenør er Randersfirmaet Welløv + Ottesen A/S.
Det nye museumsmagasin skal ligge på Furvej - tæt på motorvejen i det sydlige Randers.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam