Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Djurslands Banks konfirmand-Le Mans på Auning Kart-Park afblæst af skybrud

150 engagerede konfirmander var med, da Djurslands Bank for nylig afholdt konfirmandrace for årets konfirmander på Djursland og i Århus.

Der var linet op til en fabelagtig dag med Le Mans-løb, frisør og make-upvejledning, grill, DJ og konkurrencer. Le Mans-løbet kom da også godt fra start, vejret var godt, der var gang i grillen, og både de unge og de mange forældre, som valgte at blive under løbet, hyggede sig.
Det hele forløb som det skulle, indtil et usædvanligt skybrud med 50 mm regn satte en stopper for fornøjelsen. Kartsene blev vinket af banen, og man afventede situationen. Efter et kvarter stod det klart, at det ikke var muligt at køre videre. Der havde samlet sig en stor sø på banen med en
dybde på 45 cm. Til trods for skuffelsen over ikke at få lov til at køre, tog de unge racer-kørere det med højt humør. Djurslands Bank forsøger nu at finde en løsning, der tilgodeser dem, der ikke nåede at køre.
Selv om løbet kun kom til at vare 1 1/2 time, var det tilstrækkeligt til at præmiere vinderholdet »Dellerne« fra Randers Realskole.
Mens regnen styrtede ned udenfor, hyggede en gruppe piger sig indenfor. De fik lagt make-up af en make-up-artist og sat hår af en frisør.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam