Både i Grenaa Naturskole og i Blå Flag Station i Fjellerup er der rigtig godt besøg til alle sommerens mange tilbud - på trods af det lidt lunefulde sommervejr.
I Grenaa Naturskolen er det de gamle afprøvede ting med gåture tirsdage, fisketure samme dag, kajak for begyndere om torsdagen og cykelture rundt om Grenaa om fredagen. Alle dagene er der fint fremmøde og alligevel er der jo altid plads til flere. Naturturene skifter hver uge til nye steder, ligesom turene afpasses efter vejret, men aflysning finder aldrig sted.
I Fjellerup går det for alvor løs, da man her har åbent inde ved de mange fisk, krabber og andre havdyr, som ungerne selv kan være med til at fange. Naturvejleder Michael Kramer Hanen har rigeligt at se til med arbejdsdage hele ugen igennem fra kl. 11-17.
Af faste programpunkter er også besøg af ravsliber Erik Rasmussen, Gjerrild, alle tirsdage og havkajak på det lave vand om onsdagene. Alle er velkommen indenfor, hvortil adgangen er gratis.
Billederne viser én af de gratis gåture i det fri i Grenaa Plantage.
Programmet ser sådan her ud:
Grenaa - tirsdage: Kl. 09.00 PÃ¥ tur i det fri (gratis). Kl. 10.00 Fang din fisk (20 kr. til orm). Torsdage - havkajak for begyndere (30 kr.). Fredage - tur med cykelguiderne (gratis).
Fjellerup - Ã…bent alle dage kl. 11-17 (gratis). Tirsdage kl. 14.00 - ravsliberen (30 kr. for rav + slibegrej). Onsdag kl. 13.00 - havkajak for begyndere (30 kr.)
Kilde: Grenaa Bladet
sof