FOF har igennem mange år tilbudt forskellige bevægetilbud til gravide og nybagte mødre. Men vi har igennem de senere år mærket en større efterspørgsel på også at koble en teoretisk undervisning på.
Af skoleleder Lene Fribo
FOF’s lærerstab tæller mange forskellige professioner og de nye kurser er udviklet i samarbejde med jordemoder, sundhedsplejerske, fysioterapeut, afspændingspædagog, diætist, kostvejleder og psykolog. Disse vil pÃ¥ skift undervise pÃ¥ kurserne, som i øvrigt har en afspændingspædagog eller fysioterapeut som gennemgÃ¥ende underviser. Kurserne tilbydes rundt om pÃ¥ Djursland - nord og syd - og kører over 7 mødegange á 2,5 lektion pr. gang.
Der tilbydes forskellig førfødselsundervisning, bl.a. i varmt vand, ligesom yoga for gravide også er blandt tilbudene. Fødselsforberedelse for par er et splinternyt tilbud i Rønde. Efterfødselskurserne tilbydes i Grenaa, Hornslet og Rønde.
Kurserne har løbende opstart, men de første forventes i gang medio august måned. Yderligere information og tilmelding foregår ved henvendelse til FOF, ligesom man vil kunne finde den lille søde præsentationsfolder rundt om ved praktiserende læger, jordemodercenter, sundhedsplejersker, i borgerservice m.v.
Sølballegaards sommerkurser
Igen i år tilbydes spændende sommerkurser i sommerlandet. Kurserne foregår på Sølballegaard, som er indrettet som Galleri og Café i naturskønne omgivelser midt i Mols Bjerge. I en af længerne er indrettet et dejligt lyst undervisningslokale med nok Danmarks smukkeste udsigt. I disse omgivelser tilbydes der sommeren igennem forskellige spændende sommerkurser.
Der startes medio juli med et 3-dages akvarelkursus med Alek Krylow. Alek har undervist igennem flere år og dette kursus er allerede fuldstændig overtegnet.
Herefter følger et malekursus med Ulla Lundsgart - torsdag og fredag 26. og 27. juli. På dette kursus arbejdes med maleriets muligheder og udfordringer. Efter behov og ønske males med olie, akryl eller akvarel. Kursets formål er at lære at holde den kreative proces flydende og at finde og udvikle det personlige udtryk. Ulla Lundsgart er uddannet og praktiserende kunstmaler. Hun har undervist siden 1986. Der er enkelte pladser tilbage.
Pileflet er som skabt til at foregå i det fri og her afvikles i weekenden 3.-4. august et kursus for både begyndere og mere erfarne. Underviser er Marianne Nielsen, som har flettet siden 1994, hun dyrker selv sine pil og har bla været med i fællesprojektet, hvor 36 personer flette Max Havelaar-elefanten i Københavns Zoo. Denne weekend startes med en kurv.
Den lokale kunstner Bettina Elle tilbyder i weekenden 18.-19. august et kursus i kreativ fordybelse. På kurset veksles mellem teori og praktisk arbejde. Formålet er at komme længere ind i forståelsen af selve den kreative proces, så vi bedre kan hengive os til den og flyde med den. Der kræves ingen forudsætninger for at være med ud over nysgerrighed, fortæller Bettina Elle, som er uddannet billedkunstner fra Århus Kunstakademi. Der er kun enkelte pladser tilbage.
Yderligere information, tilmelding og betaling foregår via FOFs hjemmeside www.fof-djursland.dk.
Vores store og flotte efterårs- og vinterkatalog husstandsomdeles på hele Djursland i uge 33. Glæd dig - der er masser af spændende kurser, foredrag og kulturelle oplevelser. Vi glæder os til at tage godt imod, men ønsker alle en rigtig god sommer indtil da.
Kilde: Grenaa Bladet
sof