Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Et skatkammer – fund fra Norddjurs

»Et skatkammer - fund fra Norddjurs« er titlen på sommerens udstilling på Djurslands Museum i Grenaa. Museet har fået en enestående chance for at vise en række sjældne klenodier - såkaldt danefæ - fra Norddjurs Kommune.

Kultur

Et skatkammer – fund fra Norddjurs

»Et skatkammer - fund fra Norddjurs« er titlen på sommerens udstilling på Djurslands Museum i Grenaa. Museet har fået en enestående chance for at vise en række sjældne klenodier - såkaldt danefæ - fra Norddjurs Kommune.

I forbindelse med, at Nationalmuseet skal opbygge nye oldtidsudstillinger, er der således blevet givet mulighed for at hjemlåne nogle af de meget sjældne fund fra Djurslands Museums ansvarsområde: Norddjurs Kommune. Herimellem den store sølvskat fra Gjerrild Klint, edsringen af guld fra Hytten, en benkam fra Mejlgårddyngen, tørklædet fra Huldremose-dragten, den dyreformede fibel fra Veggerslev (museets logo), guldbrakteaterne fra Lyngby, guldringen fra Grund og meget meget mere kan nu ses på museet.

Udstillingen på Djurslands Museum er bygget op som et skatkammer med fokus på de flotte fund og kan ses frem til 9. september.


Danefæ-lov: Dette snoede guldarmbånd fra vikingetid (ca. 800 - 1066) er et stykke danefæ, der i forrige århundrede blev fundet i Gjerrild og overdraget til Nationalmuseet. Hvad finderen fik i danefægodtgørelse melder historien ikke noget om, men det må have været en anseelig sum. Foto: Nationalmuseet, Danmarks Oldtid

Muséets logo: Selv om hesten forekommer ret naturalistisk, er detaljer som hoved, lår og fødder i overensstemmelse med de skematiske former i den specielle, nordiske dyrestilart. Rester af liniebånd under hesten kan være dele af en slangefigur. Foto: Nationalmuseet, Danmarks Oldtid

Museet holder her i sommerperioden åbent mandag-fredag 10-16 og lørdag-søndag 13-16. Plus den andetsteds på siden nævnte aftenåbning hver torsdag her i juli måned.

Danefæ-rundvisning her i juli måned

Djurslands Museums nye særudstilling »Et skatkammer - fund fra Djursland« har været så velbesøgt, at muséet nu inviterer til en række rundvisninger om aftenen her i juli måned.

Kom og hør historien om huldremosekvindens ofring for knap 2000 år siden - og se hendes tørklæde, som er et af Europas mest velbevarede klædningsstykker fra oldtiden. Se benkammen fra Mejlgård-dyngen, der er den direkte årsag til, at franskmændene i dag bruger ordet køkkenmødding.

Fundene har hver for sig været med til at sikre Djurslands status som et af de områder, der er mest rig på fund fra stenalder, bronzealder og jernalder i hele Danmark, siger historiker på muséet i Grenaa, Nina Adamsen.

Hver torsdag i juli mellem kl. 19.00 og 20.00 kan man komme med museets personale på en guidet tur gennem oldtidsfundene.

For at sikre oplevelsen for den enkelte gæst, lukker vi kun 30 ind hver gang, så tilmelding er nødvendig. Der vil naturligvis også være adgang til museets øvrige udstillinger, slutter Nina Adamsen.

Pris: 50 kroner for voksne og 20 kroner for børn under 18. Tilmelding kan ske på telefon 8632 4800 i museets åbningstid.

Et skatkammer – fund fra Norddjurs

»Et skatkammer - fund fra Norddjurs« er titlen på sommerens udstilling på Djurslands Museum i Grenaa. Museet har fået en enestående chance for at vise en række sjældne klenodier - såkaldt danefæ - fra Norddjurs Kommune.

I forbindelse med, at Nationalmuseet skal opbygge nye oldtidsudstillinger, er der således blevet givet mulighed for at hjemlåne nogle af de meget sjældne fund fra Djurslands Museums ansvarsområde: Norddjurs Kommune. Herimellem den store sølvskat fra Gjerrild Klint, edsringen af guld fra Hytten, en benkam fra Mejlgårddyngen, tørklædet fra Huldremosedragten, den dyreformede fibel fra Veggerslev (museets logo), guldbrakteaterne fra Lyngby, guldringen fra Grund og meget meget mere kan nu ses på museet.

Udstillingen på Djurslands Museum er bygget op som et skatkammer med fokus på de flotte fund og kan ses frem til 9. september.

Museet holder her i sommerperioden åbent mandag-fredag 10-16 og lørdag-søndag 13-16. Plus den andetsteds på siden nævnte aften-åbning hver torsdag her i juli måned.

Danefæ-lov med hele 800 år på bagen

I Danmark har vi en »danefælov«, hvis bestemmelser går helt tilbage til 1200-årene. Danefæ skal overdrages Nationalmuseet, og finderen har krav på en dusør, fastlagt af rigsantikvaren.

Danefæ er fortidige genstande af ædelt materiale eller af særlig kulturhistorisk værdi, herunder mønter, fundet i Danmark og som ingen ejer har. Kan også omfatte sjældne eller udsmykkede genstande af almindeligt materiale; potteskår og flintredskaber betragtes sjældent som danefæ.

Muséets logo – »Veggerslevhesten«

Djurslands Museum i Grenaa har som logo en strunk, stolt fremadskridtende hest. Stregtegningen er en gengivelse af et bronzespænde fra yngre jernalder ca. 650 - 725 e.Kr. med en af de fornemste hestefremstillinger fra oldtiden.


Guldbrakteat fra Lyngby-gravhøj

I folkemunde hed det sig, at der hver aften brændte lys på en gravhøj ved Lyngby. I 1825/26 blev ved højen fundet nogle guldting fra oldtiden. Siden sås lyset kun sjældent, og blot for at lede folk vild, siges det!

Tingene er fra omkring år 500 e. Kr.

En af de fundne guldting var en brakteat, et møntformet dekoreret guldskive med et ophængningsøsken. På dens ene side var den dekoreret med et kors, dannet af fire løkker. Løkkekorset var på den tid et lykketegn, solsymbol eller verdenshjul. Brakteaten fra Lyngby er den ældste, kendte gengivelse af korset.

Symbolet blev siden meget anvendt i Norden, hvorfor det blev valgt som symbol for kulturhistoriske seværdigheder, og i dag ses det overalt på vejskilte.


Guldbrakteat: I kristen tid blev løkkekorset symbol for Johannes Døberen. Derfor hedder det i dag et sankthanskors. Foto: Nationalmuseet, Danmarks Oldtid

Tolv økser: Norge var i vikingetiden berømt for sit smedehåndværk, og eksporterede det viden om. En af emballeringsmåderne var at samle tolv styk ad gangen på en kæp. Det blev i gammelt nordisk kaldt »en tylvt«, der altså var en mængdeangivelse svarende til et dusin. Foto: Nationalmuseet, Danmarks Oldtid


Tolv økser fra Gjerrild Nordstrand

En dejlig sommerdag på Gjerrild Nordstrand tænker man ikke på, at havet derude kan være årsag til ulykker og skibsforlis. Men ud for Djurslands kyst forliste et vikingeskib engang i 900 - 1000 tallet. Blandt vraggodset var 12 jernøkser, der var sat på en træstok af gran. De blev fundet ved Gjerrild ralleje i 1949.

Analyser viser, at økserne har stålæg, der endnu ikke er hærdet. De er ikke danske, men kom sikkert fra Norge, hvor der i modsætning til i Danmark også groede gran i vikingetiden.




Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam