Det kombinerede cafeteria og billethus i Munkholm Zoo ved Balle blev natten til søndag den 8. juli raseret ved en voldsom brand. Der skete udelukkende materielle skader, og selve dyreparken står uberørt efter branden.
 Det kombinerede cafeteria og billethus i Munkholm Zoo ved Balle blev natten til søndag den 8. juli raseret ved en voldsom brand. Der skete udelukkende materielle skader, og selve dyreparken står uberørt efter branden.
|
Af Mogens Q. Sloth
Politiet i Grenaa oplyser, at brandårsagen er ukendt, men man har efter de foreløbige undersøgelser mistanke til nogle el-installationer ved en friture-gryde. Politiet har tilkaldt en el-sagkyndig, der vil foretage nøjere undersøgelser.
Branden opstod i en ca. 50 kvadratmeter stor træbygning, der huser både billethus og cafeteria ved den zoologiske have på Munkholmvej 5 nordvest for Balle. Bygningen udbrændte helt mellem kl. 01.00 og 02.00.
– Med branden forsvinder der en meget stor del af vores omsætning for i Ã¥r. Et Ã¥r, der for os netop skulle have været et skub i den rigtige retning, som kunne have gjort distancen fra vores dyrepark til de større dyreparker pÃ¥ Djursland lidt mindre, siger dyrekurator i Munkholm Zoo, Kasper Dunvad.
Et hårdt slag
Munkholm Zoo hed tidligere Dyrenes Gård, men har i år taget navneforandring og satset meget på markedsføring, så branden har været et hårdt slag.
– Vi hÃ¥ber, at vores gæster støtter os til at komme over denne hændelse, og fortsat vil komme og hygge sig i vores dyrepark, som stÃ¥r uberørt af branden. Vi kan stadig tilbyde vores gæster en dejlig dyreoplevelse i dejlige omgivelser, siger dyrekurator Kasper Dunvad.
En dyrekurator arbejder med, hvilke dyr der skal ind og ud af en zoologisk have. Dette foregår via et stort europæisk samarbejde med andre zoologiske haver.
Kilde: Grenaa Bladet
sof