Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Mols-færge redder atter nødstedte

For anden gang inden for en måned har Mols-færgen »Mie Mols« reddet to personer, der var i havsnød.

Senest skete det søndag 8. juli. En kvinde ringede kl. 16.38 til alarmcentralen hos Grenaa Politi og fortalte, at hendes mand og en kammerat i stærk blæst sad i en synkende jolle nogle hundrede meter ud for Boeslum Strand. Forinden havde hendes mand ringet til hende på en mobiltelefon, som han havde med i båden, og fortalt om den kritiske situation.
De to mænd troede, at der var læ nok tæt inde ved stranden. Da de kom længere ud, opdagede de, at strømmen var så stærk, at den drev dem bort, og jollen var ved at synke. Via Lyngby Radio blev der slået alarm til Søværnets Operative Kommando (SOK) i Århus.
SOK satte straks en redningsaktion i gang. Det nærmeste skib viste sig at være Mols-færgen »Mie Mols«, der blev dirigeret til stedet, som til alt held ikke var langt fra Mols-færgens sejlrute mellem Ebeltoft og Sjællands Odde. Fra færgen observerede man de to nødstedte, og en redningsbåd fra færgen blev sendt af sted og fik bragt de to sejlere i sikkerhed.
De var begge danske turister, som ikke havde kendskab til de lumske vind- og strømforhold ved Boeslum Strand. Søndag 10. juni reddede samme »Mie Mols« to dykkere, der i den stærke strøm var drevet to sømil (ca. fire km) fra Hjelm Dyb og ud i nærheden af Mols-færgens sejlrute i Kattegat. På grund af den kraftige fralandsvind i weekenden 7.-8. juli var der usædvanlig mange sejlere og søfolk i Østjylland, som måtte have hjælp til at komme sikkert i land, men der meldes ikke om omkomne.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam