Lektor fra Grenaa Gymnasium vil forsøge at give Djursland nye muligheder.
Kirsten Bech Hansens hverdag som IB-koordinator betyder kontakt med den store verden. Nu kalder den helt nære verden – den nye LAG-formand har sat sig tilrette.
|
Hun virker som om hun godt véd, hvad hun vil. Kirsten Bech Hansen. Nyvalgt formand for det nyeste skud pÃ¥ den Djurslandske himmel – den Lokale Aktions Gruppe, kaldes LAG, men minsandten udtalt ’LAK’. Hvorfor denne udtale? Det er der ingen, der hidtil har kunnet give et svar pÃ¥.
Det tog pippet fra adskillige, at det blev Norddjurs, der satte sig på 10 af de 12 bestyrelsespladser og to af de fire suppleantpladser ved valgene i de to grupper for henholdsvis erhvervsliv og foreninger. Men Kirsten Bech Hansen er ikke et sekund i tvivl om, at alle de valgte kender deres besøgelsestid og vil fordele de til rådighed stående midler retfærdigt. Desuden ser de to kommuner, regionen, staten og EU til, at alt går til som det skal.
Store forventninger
Da hun blev valgt ved den nyligt afholdte første generalforsamling for foreningen bag Djurslands udgave af LAG’en, var det lidt overraskende. Af flere grunde. Der var stort set ingen kvinder blandt de opstillede kandidater til bestyrelsesposterne. Det var klar tale, da den vestjysk fødte lektor i tysk og IB-koordinator – det stÃ¥r for International Baccalaureate og er en toÃ¥rig uddannelse, svarende til det danske gymnasiums 2. og 3. g. – stod op under mødet i AMU-Centret i Pederstrup og sagde, hvad hun sÃ¥ af opgaver for LAG. Og sÃ¥ er hun - højst usagligt anført, men nu helt rart at kunne fastslÃ¥ - simpelthen sympatisk.
Det er ikke de store armbevægelser, der kendetegner det tidligere SF-byrådsmedlem (Nørredjurs-Listen). Det er derimod et varmt blik og erkendelse af, at der venter både hende og den valgte bestyrelse en stor opgave. For forventningerne er høje. Måske for høje. Mange har ved de forudgående møder givet udtryk for håb om at kunne få finansieret deres drømme, ambitioner, visioner. Men sådan ser virkelighedens verden ikke ud.
Nok er der adskillige millioner til rÃ¥dighed for LAG. De kommer fra EU, stat og kommuner. Men de skal ud og arbejde til gavn for, som hun udtrykker det, ’centrale værdier og nærhed i de mindre samfund’, sÃ¥ meget af det igangsættes, men ikke finansieres i det videre forløb.
Hellere fuglesang
Med en baggrund i et hjem, hvor faderen var revisor og moderen det samlende midtpunkt derhjemme, kunne Kirsten finde fred til at finde den vej, hun ville gÃ¥. Student fra Holstebro Gymnasium, korrespondent i Schweiz, Handels-højskolen i Ã…rhus, HA, korte ophold pÃ¥ gymnasier i Odense og Nyborg – ogsÃ¥ med idræt, for ’sÃ¥ kunne jeg forene det at undervise inde i klasseværelset med undervisning i det fri’. Men fra 1980 hedder arbejdspladsen Grenaa Gymnasium. Ã…h, jo, der var lige et Ã¥rs orlov, der blev brugt til en tysk oversættelse…
Sønner er der ogsÃ¥ – en pÃ¥ 31 og en pÃ¥ 18. Dem er hun vist ganske stolt af – og det giver hende den nødvendige ballast for at kunne forstÃ¥, hvad der rør sig i ungdommen pÃ¥ egnen. De vil – og bør det ogsÃ¥ – ud og se verden. SÃ¥ gælder det om at fÃ¥ dem til at finde hjem igen, nÃ¥r de har lært lidt mere om livet. Kirsten Bech Hansen tror pÃ¥, at det er familier, der efter endt uddannelse og rejser vil finde et sted – og ikke utænkeligt her – at slÃ¥ sig til ro. Derfor gælder det om at udvikle de bestÃ¥ende samfund og skabe gode bo-forhold.
- Udvikling skal først og frem- mest skabes for den, der er her. For så bliver det også attraktivt at flytte hertil. Kirsten Bech Hansen ser gerne turist-mulighederne udbygget. Men til en vis grænse. Ikke mindst kan det bekymre hende, hvis sommerhus-arealerne bare får lov til at brede sig. - Der skal være en sammenhæng mellem en velfungerende infrastruktur og ønsket om fred og ro. Og jeg tror faktisk, at vi vist hurtigt kan blive enige om, at fuglesang er bedre end motorlarm.
Opbygningen af LAG’en
LAG skal have input i form af konkrete forslag, vel at mærke fra borgerne. Nok er der valgt en LAG-bestyrelse, men det er borgerne, der råder over midlerne. Det her skal borgerne styre.
Først skal bestyrelsen udarbejde en udviklingsstrategi, sÃ¥ skal denne godkendes af medlemmerne, hvorefter der kan indkaldes projekt-forslag. SÃ¥ skal der jo ansættes en projekt-koordinator, og han eller hun skal ud ’i yderste kartoffelrække’. For alle skal føle, at det lønner sig at tænke kreativt.
- Det er vores opgave at højne livskvaliteten for så mange som muligt. Og derfor er det vigtigt for mig at understrege, at vi ikke skal have et stort bureaukratisk system, men mødes med borgerne rundt omkring på Djursland. Og Du kan være forvisset om, at det bliver over hele Djursland.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023