En kronhind måtte mandag aften aflives efter, at den var blevet påkørt og kvæstet af en bil på Hvidebrovej ved Pindstrup.
Kronhinden løb ved godt 21-tiden fra en nærliggende skov ud på Hvidebrovej foran en bil. Efter at være ramt fortsatte den haltende sit løb væk fra uheldsstedet.
Politiet i Grenaa tilkaldte en lokal sweizerhundefører, og eftersøgningen gav hurtigt resultat. Kort tid efter blev den sårede og lidende kronhind fundet liggende i en nærliggende grøft, og den blev aflivet på stedet.
Tidligere på aftenen fik politiet en melding om, at to brune kvier gik og hyggede sig på Sivestedvej ved Kolindbro. Hurtigt fandt man frem til ejeren, der fik de to kvier tilbage i folden.
Kilde: Grenaa Bladet
sof