Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Alle politifolk får peberspray efter positive erfaringer fra bl.a. Grenaa

PÃ¥ baggrund af positive erfaringer fra bl.a. politiet i Grenaa har justitsminister Lene Espersen (Kons.) besluttet, at perberspray fremover skal kunne bruges af betjente i hele landet.

Peberspray som standardudstyr hos politifolk har siden sommeren 2006 været brugt som forsøg i flere politikredse, nemlig Grenaa, Århus og Odder (nu Østjyllands Politi), og nu bliver spraydåsen en fast del af betjentenes udstyr.
Justitsminister Lene Espersen oplyser i et svar til folketingsmedlem Kim Christiansen (DF), som sidder i retsudvalget, at Rigspolitiet har indstillet, at peberspray indføres som et nyt magtmiddel af dansk politi.
Derfor ændrer Lene Espersen bekendtgørelsen om politiets brug af magtmidler. Justitsministeriet venter at sende et udkast til ændring af bekendtgørelsen i høring efter sommerferien.

Indføres til efteråret

Ifølge planen får alle landets politikredse peberspray til efteråret, når betjentene har modtaget den nødvendige uddannelse i brug af spraydåsen.
Peberspray bruges til at sprøjte i øjnene på meget ophidsede personer, som politifolkene ikke ved talens brug kan berolige. Herefter bliver de aggressive personer som regel pacificeret. Efterfølgende skal deres øjne så renses for den ubehagelige væske.
Beslutningen om at indføre den kradse spray som standardudstyr hos politiet kommer efter, at dåsen i et år har været udleveret som forsøg hos politiet i Grenaa, Århus og Odder med overvejende gode resultater.
Erfaringerne har dog ikke kun været positive. Betjentene har til tider svært ved at kontrollere det nye våben, skriver Ritzaus Bureau. I en opgørelse fra april i år havde politiet i de tre nævnte østjyske byer brugt peberspray 87 gange inden for ni måneder. I 41 tilfælde var også betjente eller forbipasserende blevet ramt af pebersprayen. Desuden betød brugen af peberspray ikke, at de østjyske betjente brugte stav og pistol mindre end før.
Hidtil har Danmark været det eneste skandinaviske land, der ikke har haft en permanent peberspray-ordning. I Finland har betjentene haft peberspray i bæltet i otte år. Det har været en succes og medvirket til, at finsk politi har nedbragt brugen af skydevåben ganske markant.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam