Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Licitation om vagtlægekørsel ødelagde grundlaget for Grenaa-firma

I forbindelse med at Region Midtjylland udbød vagtlægekørslen i licitiation mistede 10 vognmænd delvist grundlaget for deres virksomhed, idet Taxa i Randers og Silkeborg vandt udbudet til den fremtidige lægevagtkørsel.

En af de 10 vognmænd er Saver Aps. Grenaa ved Søren Husum.
I Stiftiden den 26. Juni skriver avisen om omlægningen af vagtlægekørslen og at 10 vognmænd, der tidligere havde opgaven, er gået videre til Klagenævnet for Udbud.
Søren Husum, Saver Aps. Grenaa fortæller at klagen har medført, at de 10 vognmænd nu har fået aktindsigt, og der viser sig, at flere forhold omkring licitationen ikke er helt korrekte. Et eventuelt medhold i klagen vil sikkert ikke give vognmændene vagtlægekørslen tilbage, men Søren Husum mener at det kan komme på tale med en form for erstatning over de tab som vognmændene har lidt.
Søren Husums grundlag for sit erhverv har lidt stor skade, idet han måtte afskedige 6 af sine chauffører og ligeledes sælge en del af bilerne. Når man er et lille firma bliver forholdene tit sådan, at man opfatter sig som en lille familie, og det gør ondt at sige farvel til gode og dygtige medarbejdere siger Søren Husum.
Søren Husum har taxabevilling hos Norddjurs Kommune og viderefører kørslen med bl.a. en del faste erhvervskunder, der benytter hans firma til at hente og bringe kunder til Lufthavnen m.v., ligesom almindelig taxa-kørsel indgår i virksomheden.
Overgangen med ny kørsel for vagtlægerne gav mange problemer og startvanskeligheder, som efterhånden er afhjulpet og ventetiden på en vagtlæge er skåret ned til normalt leje igen.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam