Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Travlhed truer arbejdsmiljøet i Team Byggeri

Har du oplevet en meget lang ventetid på tilladelse til at bygge eller udvide dit hus eller sommerhus i Syddjurs Kommune - så er en del af forklaringen her:

Der er nemlig så enorm travlhed i afdelingen Team Byggeri i Syddjurs Kommune, at mange medarbejdere er ved at bukke under for presset. Arbejdsmiljøet er direkte truet på grund af frustrationer og stress. Sådan hedder det bl.a. i et statusnotat for byggesagsområdet, som Team Byggeri har fundet det nødvendigt at offentliggøre på Syddjurs Kommunes hjemmeside, og som har været til behandling på et ekstraordinært møde i kommunalbestyrelsens økonomiudvalg.
Hovedopgaverne for Team Byggeri er behandling af byggesager, landzonesager, BBR vedrørende byggesagerne, håndtering af ejendomsoplysningsskemaer samt vejledning og dialog med potentielle ansøgere. For tiden er der en så stor bunke af ubehandlede sager, at behandlingstiden for byggesager er oppe på fire-fem måneder. Ja, sagsbehandlingstiden for en tilladelse til f. eks. ombygnng af huse i fredede områder er oppe på mellem et og halvandet år.
Og den tid kan blive endnu længere. Syddjurs Kommune har nemlig fået meddelelse om, at den skal fungere som et sekretariat for det nye Fredningsnævn. En opgave, som de tidligere amter før i tiden tog sig af.
Miljødirektør i Syddjurs Kommune, Preben Juul Sørensen, siger, at dette forhold yderligere vil belaste administrationen i kommunen og medføre endnu længere ventetid for borgerne.
– Vi mærker det særlig hÃ¥rdt, fordi vi har mange og meget store omrÃ¥der, som er fredet. Det betyder, at vi skal gennem meget arbejde, nÃ¥r vi skal forberede en sag. At vi nu ogsÃ¥ skal fungere som sekretariat for Fredningsnævnet, betyder, at vores borgere kommer i klemme, siger Preben Juul Sørensen til P4 Østjylland.

Sagen op i landsforening

Sagen er så presserende, at miljødirektøren har bedt kommunalpolitikerne i Syddjurs Kommune om at bringe sagen op i Kommunenes Landsforening. Det skyldes, at det ikke kun er et problem på Djursland, men for alle landets kommuner. Som en midlertidig løsning regner Preben Juul Sørensen med at ansætte en ekstra medarbejder, der kan tage lidt af presset på de ansatte i afdelingen.
Lige fra Syddjurs Kommunes start 1. januar i år har Team Byggeri haft problemer med at varetage byggesagerne tilfredsstillende. Perioden har været præget af mange ansøgninger, der har været overgangsproblemer i forbindelse med etablering af den nye kommune, og mange uløste opgaver er blevet sendt fra de gamle kommuner til den nye.

Ubesatte stillinger

Der har lige fra begyndelsen været ubesatte stillinger, og endelig har det været svært at få nyt personale. I statusnotatet for Team Byggeri hedder det, at der vil gå et stykke tid, inden teamet atter kan opnå rimelige behandlingstider, selv om der er gjort en indsats for at mindske og løse efterslæbet.
– Det har været og er stadig en stor belastning for medarbejderne, der naturligvis er under pres. Bl.a. medfører den lange behandlingstid rigtig mange henvendelser og klager, som forstyrrer sagsbehandlingen, idet det tager uforholdsmæssig lang tid at svare og forklare sig, hedder det i det noget fortvivlede notat fra Team Byggeri.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam