Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tør ikke længere bo i Irak - søger friheden i Ebeltoft

Røde Kors' flygtningecenter i Syddjurs Kommune, Mariesminde-centret ved Ebeltoft, der har været lukket og stået tomt i flere år, er nu genåbnet. Det skal huse godt 100 irakere, der søger asyl i Danmark, og centerleder i Ebeltoft,
Solveig Vestergaard, har pludselig fået travlt.


Ca. 200 irakere - tolke og andre tidligere ansatte ved danske myndigheder i Irak samt deres nærmeste familiemedlemmer - kom i sidste uge i al hemmelighed til Danmark for at søge asyl, idet de frygter for deres liv efter at have hjulpet bl.a. danske soldater i Irak.
110 af disse irakere skal bo i Mariesminde-centret ved Ebeltoft og resten i et andet Røde Kors-center i Thyregod ved Ejstrupholm i Midtjylland.

Lokalsamfundet må yde hjælp

I en kommentar til placeringen af de irakiske tolke og deres familier i Syddjurs Kommune siger den ferierende borgmester Vilfred Friborg Hansen (S):
- I lejren ved Ebeltoft har man af flere omgange haft asylansøgere boende uden problemer, så det er helt naturligt, at lokalsamfundet atter træder til og hjælper i den nuværende situation. Udlændingeservice og Dansk Røde Kors tager sig af alt det praktiske, og lokalsamfundets og Syddjurs Kommunes opgaver vil udelukkende være at tage godt imod disse mennesker, som har gjort en indsats for Danmark.
Rejsen til Danmark har Forsvarsministeriet ved Flyvertaktisk Kommando i Karup stået for. I al hemmelighed blev de fløjet fra Irak til Danmark. Efter et foreløbigt ophold på Sjælsmark Kaserne i Nordsjælland skal irakerne bo i Røde Kors-centrene ved Ebeltoft og i Thyregod, hvor de efter planen flyttede ind i denne uge.

Ekstra beskyttelse af politiet

I asylcentret ved Ebeltoft får irakerne ekstra beskyttelse af politiet.
Chefpolitiinspektør ved Østjyllands Politi i Århus, John Jacobsen, siger, at politiet vil øge patruljeringen omkring centret ved Ebeltoft, og i det hele taget vil politiet tæt følge sikkerhedsvurderingerne fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Den intensiverede patruljering sker på baggrund af, at nogle irakere her i Danmark måske er vrede over tolkenes samarbejde med de danske styrker i Irak.

Frygter for deres liv

Tolkene og deres familier har bedt om asyl i Danmark, fordi de ikke længere tør opholde sig i Irak og frygter for deres liv. Her er de som nævnt ilde set, fordi de har ydet tolkebistand til danskerne, der af mange betragtes som fjender i landet.
Udlændingeservice er allerede i gang med at behandle asylansøgningerne og venter at kunne afslutte disse inden for ca. tre måneder.
Afgørelsen af, om irakerne opfylder betingelserne for at få asyl i Danmark, bliver truffet af asylmyndighederne efter de samme regler og procedurer, der gælder i andre tilsvarende sager. Det vil sige, at der bliver foretaget en individuel vurdering af hver enkelt ansøgning. Mens ansøgningerne behandles, bliver tolkene og deres familier indkvarteret på samme vis og får de samme tilbud som andre asylansøgere.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam