Den 80-årige Anna Marie Pedersen, Posthaven 13, Grenaa, er død knap to døgn efter en ulykke i Rosengade i Grenaa, hvor hun i et fodgængerfelt blev ramt af en bil.
Ulykken skete fredag 20. juli ved 13.30-tiden, og Anna Marie Pedersen døde på sygehuset natten til søndag 22. juli kl. 03.40.
Personbilen førtes af en 76-årig mand fra Grenaa. Han kørte ad Rosengade mod syd hen mod rundkørslen. Han standsede op lige før fodgængerfeltet, da han på fortovet i sin højre side så den ældre kvinde.
Misforstod hinanden
Den 76-årige bilist har forklaret til politiet, at han og fodgængeren havde øjenkontakt, men at de må have misforstået hinanden. Han troede, at hun ville blive stående på fortovet, mens hun åbenbart var af den opfattelse, at bilen ville blive holdende, så hun kunne gå frem.
Da bilen så med ringe fart kørte frem, og kvinden samtidig gik ud i fodgængerfeltet, fik hun et puf af bilen og faldt. Herved slog hun hovedet i asfalten.
m.s.
Kilde: Grenaa Bladet
sof