Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tyve tømmer turisters biler

Turister i Ebeltoft og omegn samt på Mols bliver stadig i stort omfang plaget
af indbrud i deres biler. I løbet af de seneste ca. tre uger har kriminalpoltiet
i Grenaa modtaget ca. 20 anmeldelser fra turister, der er blevet bestjålet
på forskellig vis og derved delvis har fået ferien ødelagt.


Mens turisterne går en tur i de naturskønne områder eller nyder udsigten over vandet, ser målrettede indbrudstyve deres snit til at tømme de parkerede biler for værdigenstande.

Ved højlys dag

Det, som tyvene hovedsagelig går efter, er navigationsudstyr, bilradioer, digitalkameraer og andet teknologisk udstyr samt naturligvis kontanter. En familie mistede også hele feriebagagen. Alle indbrud er begået ved højlys dag, og tyvene kommer ind i bilerne ved at knuse ruder.
Der, hvor tyvene oftest opererer, er Ebeltoft by, Fuglsø Strand, Bogens Strand, Trehøje i Mols Bjerge og ved Jernhatten.
Kriminalpolitiet opfordrer endnu engang folk til ikke at efterlade fristende genstande i bilerne. "Tøm bilen, før tyven gør det" er fortsat et højaktuelt slogan.
Her en oversigt over de seneste anmeldelser til kriminalpolitiet:
Ved et indbrud i en bil, der stod ved Bogens Strand, er der bl.a. stjålet forskellige BroBizzer og en PDA til en mobiltelefon. PDA er en forkortelse for en personlig digital assistent - det vil sige en lille lomme-computer. Tyven kom ind ved at knuse en rude.
Ved Fakta på Strandvejen 25 i Ebeltoft er der ved et indbrud i en bil stjålet en taske og et kamera.

Forsøgte at stjæle en Ford Mustang

På parkeringspladsen ved Fuglsø-Centret er en bil også brækket op. Herfra er der taget et GPS-navigationsanlæg af mærket Garmin Nüvi og en akustisk guitar af mærket Yamaha.
Samme sted er en Ford Mustang, årgang 1994, blevet brækket op. Fra den er taget en bilradio af mærket Pionéer og et sideblinklys. Tyvene har også forsøgt at stjæle bilen, men de kunne ikke få den startet.
På Dragsmurvej mellem Fuglsø og Helgenæs er en gul Citroën C 1 brækket op, men tyvene fandt intet af interesse.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam