Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Igen en Lilholt-koncert med succes

Lars Lilholt og band gjorde det igen. En god og alsidig koncert i parken ved Mejlgaard Slot, hvor mange trofaste og glade mennesker igen mødte frem for at høre gammelkendte og nye sange.


Der var igen mange Lars Lilholt fans i Mejlgård.
Der var som sædvanligt fint vejr, hvor aftensolen var fremme, her midt i en regntid, og det har der været tradition for igennem de mange år, hvor Lars Lilholt har besøgt Mejlgaard.
Nørre Djurs Håndbold stod igen som arrangør, og formanden Karen Margrethe Fogh Nielsen kunne glæde sig over den meget fine koncert, hvor hun synes at Lars Lilholt Band bliver bedre år for år, og de er i stand til at forny sig hele tiden. Publikum er dog stadig vilde med at høre "Kald det kærlighed" og synger med af vilden sky.
Vi må ikke glemme at omtale Djursland Spillemændene, der var opvarmningsorkester fra kl. 18,30 til ca. 20.00 siger Karen Margrethe. Folk var glade for deres musik og orkestret gjorde sig vældig flot, alt imens publikum kunne lade op til Lilholt-koncerten med mad og drikke.
De mange frivillige er nødvendige for arrangementet kan hænge sammen
Karen Margrethe glæder sig endvidere over, at forberedelserne til koncerten aldrig har været bedre end i år, hvor mange frivillige deltager i opbygning af boder og belysning m.m., så alt var klar i god tid inden den store aften. Mange af de frivillige bruger simpelthen een uge af deres sommerferie til forberedelsen, og til betjening af boderne med øl og vand, samt salg af grill-mad, kaffe og kager m.v. Vi kan simpelt hen ikke klare et så stort arrangement uden hjælp fra de mange frivillige hjælpere.
Nørre Djurs Håndbold holdt spisning for ca. 130 af de frivillige lørdag aften i sidste uge i Glesborg Hallen, hvor alle var glade over forløbet, og snakken gik med evaluering over årets koncert.
Der er igen tale om et pænt økonomisk overskud til Nørre Djurs Håndbold, som går til klubbens ungdomsafdeling slutter Karen Margrethe Fogh Nielsen.
SEC.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam