A-klassen på Åstruphegnet 23 i Åstrup har haft besøg af indbrudstyve, der gik voldsomt til værks.
De kom ind ved at afliste en rude i en dør, og i et omklædningsrum opbrød de flere garderobeskabe, men der er tilsyneladende ikke taget noget.
A-klassen hører under Grenaa Ungdomsskole og er for elever, der har haft sociale og skolemæssige problemer.
På Havnevej i Grenaa har tyve forgæves forsøgt at stjæle en bordeaux-rød Volvo-bil. De prøvede at opbryde fordørslåsen, men måtte opgive.
Kilde: Grenaa Bladet
sof