Laurits glemmer aldrig mandag den 14 maj, hvor en dansk deling på 21 soldater blev angrebet med skudsalver fra alle sider, fra hustage og fra gaderne i byen Al-Hartha i Irak.
Af Svend Erik Christiansen
Jeg var en af gruppens 3 sygehjælpere, og jeg løste ikke et eneste skud i selvforsvar, for der blev hurtigt brug for mig hos sårede kammerater fortæller Laurits. De to andre sygehjælpere forsøgte at hjælpe Henrik Nøbbe og forbinde hans skudsår, men hans liv stod ikke til at redde. Jeg tog mig af en anden kammerat, der havde fået et alvorligt skud i låret, der blødte kraftigt, og forbandt ham så godt jeg kunne, medens kuglerne fløj om ørene på os. Lægerne på hospitalet sagde senere at min førstehjælp havde reddet soldaterkammeratens ben.
Et skolebesøg blev til et helvede i kugleregn
Dagen startede fredeligt med at delingen skulle besøge en skole i Al-Hartha, der havde modtaget danske penge til en renovering. Vi var blevet sat af udenfor byen, idet mandskabsvognene havde svært ved at køre i de smalle gader, sÃ¥ vi gik ind til skolen – 21 mand fordelt i 3 grupper samt 2 lokale tolke. Laurits og 6 kammerater besÃ¥ skolen indefra, medens de øvrige 14 mand gik udenfor skolen som en sikkerhed.
Men pludselig blev soldaterne beskudt fra alle sider, og os inde i skolen løb ud, og sammen søgte vi ly for kugleregnen inde i et hus i nærheden. Døren blev sparket op, og soldaterne hjap hinanden med at slæbe de sårede kammerater med ind. Her befandt sig 4 kvinder og et barn. De var naturligvis meget skræmte i situationen. Det hjalp dog at gruppen havde 2 tolke med, som kunne berolige kvinderne.
Engelske soldater kom til undsætning
Efter en lille pause spørger Laurits: Vil du ikke vide hvordan vi slap ud?
Jo efter megen skyderi og anvendelse af håndgranater mod delingen, der kun var forsynet med lette håndvåben, kom Laurits og hans gruppe ud efter 2 timer.
Først forsøgte en dansk panservogn, der holdt i byens udkant, at komme til hjælp, men den blev ramt af en vejsidebombe, der medførte at en soldat blev meget hårdt såret i sit ene ben, der efterfølgende måtte amputeres, medens 2 andre blev lettere såret af fragmenter fra eksplosionen.
Herefter kom engelske panservogne til undsætning, idet de trængte frem til skolen og huset i nærheden, skydende til alle sider mod oprørerne. De danske soldater kunne efter 2 timer fragtes ud af området og i sikkerhed, hvor de dog stadig blev beskudt, og ilden blev besvaret af de engelske panservogne, der også blev ramt af vejsidebomber.
Overflyvende helikoptere kunne kun se på, medens de også blev beskudt fra hustagene. På grundlag af helikopternes filmoptagelser er det konstateret at mere end 100 oprører deltog i bagholds-angrebet, og at det med sikkerhed viste, at mindst 40 oprører blev uskadeliggjorte.
Lautits har tidligere oplevet at blive beskudt når han med sin deling har været på patrulje, og det er sket 5 til 6 gange, og skyderi er en daglig forteelse, som man ikke tænker så meget på, men den 14. maj glemmer han aldrig.
Laurits er nu hjemme på sygeorlov i Grenaa, idet han for en måneds tid siden fik en allergisk reaktion, der gjorde at de udstationerede læger sendte ham hjem til undersøgelse og behandling i Danmark. Lægerne her har ikke kunnet konstatere årsagen til den kraftige allergi, og så længe det ikke er sket bliver Laurits ikke sendt til Irak.
Jeg føler mig fuldstændig rask, og jeg ked af at jeg ikke kan komme tilbage og hjælpe den danske enhed med at pakke sammen, og på den måde få en afslutning på tiden i Irak, hvor jeg har været siden jeg blev konstabel 1. februar i år, siger Laurits.
Den danske enhed i Irak er begyndt at pakke sammen og hjemsendes omkring 10. august, så selvom lægerne giver mig lov til at rejse, så giver forsvaret vel ikke tilladelse, for den korte tid der er tilbage, mener han.
Oplevelserne i Irak har gjort et stort indtryk på Laurits Espeholt, men han vil ikke afvise, at han tager ud igen, hvis han bliver bedt herom. Lige nu har han søgt optagelse på Sergentskolen i Sønderborg og her er der optagelsesprøve når alle soldaterne vender hjem fra Irak. Han håber han kan fortsætte sin karriere i hæren, for lige nu kan han ikke tænke sig noget andet arbejde.
Et planlagt baghold
Kampene begyndte, da tre danske patruljer til fods var på vej til en skole i Al-Hartha.
Kl. 13.05 lokal tid blev den ene gruppe uden varsel beskudt, og efter en kort, men heftig kamp, trak gruppen sig ind i et hus. Her optog den kampen mod oprørene. En dansk soldat blev dødeligt såret, mens en anden blev såret i benene under de fortsatte kampe fra huset.
Umiddelbart efter de første skud forsøgte en deling tæt på, at komme kammeraterne til hjælp. På vej derhen kørte en pansret mandskabsvogn på en vejsidebombe. Fire soldater og en lokal tolk blev såret.
Hærens operative Kommando (HOK) opfatter angrebet som et planlagt baghold. HOK. oplyser endvidere over for Stiftstidende, at ialt syv danske soldater er blevet dræbt i Irak, og fem af dem har mistet livet i Al-Hartha.
Den sidste danske soldat ruller ifølge planen ud af Irak 10. august efter fire års ørkenkrig ifølge Ritzau og Stiftstidende.
Kilde: Grenaa Bladet
sof