Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sommerhøjskole i Posthaven

23 ældre gik på sommerhøjskole i sommer i Posthaven i Grenaa, hvor temaet i år bl.a. var »Forståelse« omkring andre kulturer. Det er 10. gang Posthaven
tilrettelagde en uge med foredrag og debat.


Eleverne er i alderen fra 60 år og til over 90 år. Ialt sidder 23 ældre borgere i Norddjurs Kommune omkring bordene, hvor de er på sommerhøjskole. En torsdag efter frokost skal de møde to lærerinder, Anne Mette og Funda, der fortæller om dansk som andet sprog hos elever på Grenaa Søndre Skole. Temaet er også forståelse og indblik i den tyrkiske kultur og levevis, samt islam som deres religion. I hverdagen supplerer de to lærer hinanden, når de skal undervise børn og tale med forældre på tværs af landegrænser. Interessen var tydelig, da Fulda fortalte om hendes opvækst og hendes religion. Hun fortalte helt åbent om hendes forhold til de fem søjler og de seks trosartikler i Islam, om giftermål og skilsmisse. Det gjorde især indtryk, da Fulda fortalte om sit bryllup i Vejle, hvor festen med 1200 gæster, blev holdt i en stor idrætshal.

Fulda er spændende og levende at høre på

Hun er spændende at høre på, og hun er levende at se på, siger Helen Pedersen i kaffepausen i de godt to timers foredrag, spørgsmål og diskussion. Helen har været med i 9 år, kun afbrudt et år, hvor hendes mand var syg og døde.
Det er da rat at høre om tyrkernes måde at leve på, siger Paula Jensen, der er forholdsvis ny i kredsen. Paula boede en gang tæt på nogle palæstinensere, som inviterede mig ind og var meget gæstfrie, så jeg har kun positivt at sige om dem.
Er vi allerede døde?
En dag fortalte Dorte Bligaard fra Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune om visionen for sundhedsudviklingen af området. Da blev vi nu lidt sure, for visionen gik kun til folks 79. år. Hvorfor er vi ikke med i visionen? Vi er da ikke døde endnu, kom det grinende fra flere omkring bordet, men også et signal til politikere og statistikere.
Peter "Kromand" har været med hvert år. Han hedder "Kromand", fordi han drev Tirstrup Kro i årtier. Han ville have Furda til at fortælle om brugen af tørklæder og burkaer. Er der nogle krav til tørklæderne, og de der med små sprækker?
Furda oplyste, at der ikke er noget krav til at gå med tørklæde. Det er i dag mest en markering af en politisk holdning, men i Saudi Arabien er det et regeringskrav.

Sådan slagtede vi selv grise på landet

Et andet spørgsmål gik på "Halal-slagtning" og hvor råt det er. En anden deltager kommenterede spørgsmålet med: "Vi slagtede da selv grise sådan på landet før i tiden"
Den bemærkning understregede præcist hele baggrunden for sommerhøjskolen i Posthaven med nøgleordet "Forståelse".
Sommerhøjskolen på Posthaven i Grenaa blev startet af Nina Thomsen og Peter Vand. Siden 1998 har Heidi Kjeldsen stået for tilrettelæggelsen.
SEC.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam