Kriminalpolitiet har fået yderligere to anmeldelser om indbrud i turisters biler på Mols.
På parkeringspladsen på Toggerbovej i Mols Bjerge er højre fordørsrude på en parkeret bil knust, og der er stjålet en pung med 1.100 kr., 170 Euro, et digitalkamera, kørekort, dankort og andre papirer. Tyveriet fandt sted søndag 29. juli om eftermiddagen.
På parkeringspladsen på Mols Bjergevej syd for Trehøje i Basballe-området er der mandag begået indbrud i en tysk turists sølvgrå VW Golf. Hvad der er stjålet foreligger ikke gjort op.
Inden for de seneste seks uger har der været ca. 20 indbrudstyverier i parkerede biler i og omkring Ebeltoft og i Mols-området. I langt de fleste tilfælde er det gået ud over turister.
Kilde: Grenaa Bladet
sof