Politiet har fået anmeldelser om to tilfælde af hærværk og et tyveri i Adelgade i Ebeltoft.
Uden for forretningen Frk. Flora i Adelgade 26 er en stor luftballon, der af børn blev brugt som et vippedyr, slået i stykker og helt ødelagt. Det skete natten til lørdag 28. juli.
I en ejendom i Adelgade er ruden i indgangsdøren blevet knust. Her ved politiet, hvem gerningsmanden er, og han vil nu blive opsøgt og sigtet. Den unge mand er i forvejen kendt af politiet.
Ved Hotel Vigen i Adelgade mistede en turist lørdag eftermiddag en sort dametaske med et mindre kontant beløb og sine personlige papirer. Turisten var ved at bære bagage fra en bil og ind i en ferielejlighed, da hun opdagede, at tasken var væk.
Kilde: Grenaa Bladet
sof