Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ugen der gik i Norddjurs

korte nyheder fra uge 31

Dagtyv på spil i Sangstrup

Ved højlys dag er der begået indbrud i en villa på Sangstrupvej i Sangstrup.
Tyven forsøgte først forgæves at opbryde en dør, og herefter knuste de to ruder for at komme ind. Udbyttet blev magert - et walkie-talkie-sæt. Indbruddet fandt sted fredag 27. juli om formiddagen.


To villa-indbrud i Trustrup

Kriminalpolitiet har fået anmeldelser om to villa-indbrud i Trustrup.
I en villa på Kastanie Allé er der stjålet en 21 tommers fladskærm til en computer af mærket Xerox og en mini disc-optager af mærket Sony. Man kan ikke se, hvordan tyvene er kommet ind. Måske har de været i besiddelse af den rette nøgle.
På Lyngbyvej er et køkkenvindue brudt op, men der er tilsyneladende ikke taget noget.


Sommerhus-indbrud i Rygård

Mange forskellige effekter blev stjålet, da tyve brød ind i et sommerhus på Nordvangsvej ved Rygård Strand.
Tyvene kom ind ved at afliste en rude i et stuevindue. De stak af med en DAB-radio, en kuffert med hjul, en fyrfadslysholder, 14 poser kaffe, engangsgrill-bakker og badehåndklæder.


Tyveri fra Tanternes Hus på Anholt

Den politiassistent, som i sommer har vagt på Anholt, har fået et tyveri at efterforske.
Det er restaurant Tanternes Hus i Bygaden 9, som har anmeldt tyveri af en bærbar computer med en 17 tommer skærm, og den er af fabrikatet McIntosh. Den er fjernet fra et personalerum oven på restauranten.


Indbrud i fem rækkehuse

På Rougsøvej i Holbæk er seks rækkehuse ved at blive opført, og i weekenden 27.-29. juli har der været indbrud i fem af dem. Tyvene fjernede en affugter og en varmeblæser, som der nok kan blive brug for i denne våde sommer, samt kabler og ledninger.
Ved at opbryde en dør kom tyve ind i firmaet Rubek Emballage i Jernbanegade 38 i Allingåbro. Udbyttet blev en fladskærm til en computer og muligvis nogle frimærker.


Sigtes for at nikke kvinde en skalle

Politiet blev forleden kaldt til skærmydsler på Skovbakkevej i Grenaa.
Det skete efter, at en 40-Ã¥rig kvinde fra Grenaa havde anmeldt, at en mand havde nikket hende en skalle. Hun slap dog heldigt uden skader.
Politiet oplyser, at man har sigtet en 33-årig mand fra Grenaa for overfaldet, hvis motiv ikke foreligger klarlagt. Anmeldelsen indløb lørdag 28. juli kl. 17.13.


Kommunen fik stjålet to havkajakker

Norddjurs Kommune har fået stjålet to havkajakker, der stod i Blå Flag-stationen på Klitvej ved Fjellerup Strand.
De to havkajakker er godt fem meter lange og har en højrød farve. De er af mærket Hasle. Tyvene har kørt dem væk på en to-hjulet kanovogn, der også er fjernet fra stedet. Det stjålne har en samlet værdi af 17.500 kr.
Tyvene kom ind ved at afliste en rude natten til fredag 27. juli.


Sparket ned i Storegade

En 26-årig mand fra Grenaa har anmeldt til politiet, at han har været udsat for et overfald i Storegade i Grenaa.
Episoden fandt sted natten til lørdag 28. juli. Han har forklaret, at han fik tildelt flere slag og spark af tre-fire personer, som han mødte i gågaden. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om voldsmændene.
Har nogen været vidne til overfaldet, vil politiet gerne have henvendelser.


Bilkollision i lyskryds

To bilister slap med knubs efter et bilsammenstød, der skete i det lysregulerede kryds Nørregade/Åstrupvej-Bredgade i Grenaa.
Uheldet fandt sted tirsdag 31. juli lidt efter kl. 21. En 19-årig mand fra Trustrup-egnen kørte i personbil ad Bredgade mod vest og overså ifølge vidners forklaringer til politiet, at han havde rødt lys. I krydset påkørte hans bil en anden personbil, ført af en 29-årig mand fra Grenaa.


Fik tænder slået ud ved grov vold

En 38-årig mand fra Allingåbro pådrog sig hjernerystelse og fik flere tænder slået ud, da han blev udat for et groft overfald på Åhavevej i Allingåbro.
Over for politiet har den 38-årige udpeget gerningsmanden, som er 26 år og fra Randers. Han vil nu blive opsøgt af politiet og sigtet for vold.
Den 38-årige har forklaret, at han fik tildelt flere knytnæveslag i ansigtet ved overfaldet. Optakten til dette er endnu ikke klarlagt.


Jolle stjålet ved Fjellerup Strand

En 14 fods glasfiberjolle er blevet stjålet ved Fjellerup Strand, hvor den lå for dobbelt anker ca. 15 meter ude i vandet.
Jollen er hvid med grå inderside, og den er forsynet med en gul presenning. På den er bl.a. skrevet Joas. Tyveriet fandt sted natten til tirsdag 31. juli.


Atter skrottyve i Allingåbro

Efter nogle ugers pause er skrottyve atter begyndt at operere i Allingåbro, hvor der mandag 30. juli om aftenen blev begået skrottyverier fra to firmaer. Kriminalpolitiet i Grenaa mener, at det er de samme tyve, der står bag.
Fra bagsiden af en skrothandel i Hovedgaden er der stjålet en stor messingkøler til en lastvogn og to katalysatorer til en personbil.
Ved 18-tiden så et vidne tre mænd ved skrothandelen. De var kørende i en hvid Peugeot Boxer-varebil.
Fra et autoophugningsfirma på Stålvej - en sidevej til Hovedgaden - er der fjernet syv store messing- eller aluminiumskølere til traktorer. De lå på en indhegnet plads.


Joint på Violskrænten

En 18-årig mand fra Grenaa er blevet sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Han blev antastet af politiet, da han forleden nat gik på Violskrænten i Grenaa. Ved visitationen blev han fundet i besiddelse af et joint - en cigaret, der er rullet med hash eller pot.
På Århusvej i Tirstrup blev en 31-årig mand fra Ebeltoft-egnen sigtet for at være i besiddelse af 11,3 gram hash.


Stak uskadt af fra totalskadet bil

Da politiet onsdag aften blev kaldt til et færdselsuheld på Huldremosevej ved Ramten, fandt man en totalskadet personbil, men der var ingen personer i eller omkring den.
Selv om bilen blev helt ødelagt, var føreren tilsyneladende sluppet uskadt.
Politiet oplyser, at man ikke ved, hvem der har ført den, men man har to personer i søgelyset.
Af sporene på stedet kunne betjentene se, at bilen var skredet på tværs af Huldremosevej i et lille sving ca. 100 meter nord for Ramten. Herefter var den rullet ned af en lille skrænt. Uheldet skete ved 22-tiden.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam