Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kirting Olesen præsident i Lions Club Midtdjurs

Lions Club Midtdjurs hat fået ny præsident. Det er sparekassedirektør Kirting Olesen, Ryomgård, der netop har overtaget posten. Han afløser dyrlæge Holmer Lund.


Den nye præsident har været Lions mand gennem 23 år, og er derfor godt kendt med Lions arbejdet.
Lions Club Midtdjurs, har 20 medlemmer og klubben indgår i Lions International, der er verdens største private humanitære hjælpeorganisation.
Lions clubbens opgave er gennem forskellige aktiviteter, at indsamle penge til humanitære og velgørende formål. Det kan både være internationalt, nationalt eller lokalt.
"Selvom vi i Danmark har et rimeligt veludbygget socialt netværk, så er der alligevel personer og grupper, der uforskyldt kommer i nød og falder gennem nettet", siger Kirting Olesen.

Her har Lions Club en vigtig opgave

Lions Club Midtdjurs har da også gennem årene støttet mange lokale formål, f.eks. Kræftens Bekæmpelse, Sorggrupperne på Djursland og ungdomsarbejdet.
En anden af Lions formål er at fremme den internationale forståelse og medmenneskelighed mellem verdens nationer. Her i denne sommer har vi f.eks. sendt en ung mand fra Ryomgård på et 5 ugers ophold i USA, hvor han skal være sammen med unge fra hele verden. På samme måde har vi været med til at arrangere en international ungdomslejer på Helgenæs med 33 unge fra hele verden.
"Jeg er overbevist om, at sådanne samværsformer fremmer forståelse til andre kulturer og bidrager til fred. Det giver oplevelser for livet og bygger varige venskaber op", slutter Kirting Olesen.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam